1,0 Sortsisken
0,1 Sortsisken
Udbredelseskort Sortsisken
Generelt:
Forekommer ikke i underarter. – (Og dog??)
NB! Se Gulbuget siden, her er der i flg. et forskningsprojekt offentliggjort i 2020, dog muligvis tale om en underart der hidtil har været anset for at være den store Gulbuget sisken, Stejnegeri. I.flg. forskningsprojektet synes den at være tæt beslægtet med Sortsiskenen. Eller er den store Gulbuget sisken en selvstændig art?
I.flg. bogen ”Handbuch der Cardueliden – Bind 1″ af Dr. Hans Classen og Karlheinz Massoth, udgivet i 1992, findes Sort sisknerne dog i flere varianter. Se billederne nederst på denne side.
Sortsiskenen kom til Europa i starten af 80´erne i ofte meget store flokke. Vi købte et par gange nogle par af disse i Holland. De var på daværende tidspunkt ikke særlig dyre, som vi erindrer det var prisen kun ca. 80 Hollandske Gylden pr. par. (Det svarede til ca. 265,- Danske Kroner.) Vi var dengang ikke så drevne i at holde siskner, så de døde desværre for os inden vi fik dem til at yngle. Da det ikke var muligt at holde dem opgav vi at købe flere, idet det ikke bragte nogen mening når de døde så forholdsvis hurtigt.
Fuglene fik ofte Coccidiose, og det var deres sikre død. På dette tidspunkt var der dog hollændere som var i stand til at holde dem i kondition, og også få dem til at yngle. De bekæmpede konstant Coccidiosen med ESB3 eller Baycox.
I dag er der dog flere gode stammer i Europa af Sortsisken, men man skal dog stadig ”have et øje på hver finger” når man har dem i sit fuglehold. De er stadig sarte, og tåler ikke meget modstand. En af modstanderne er så ubetinget fugt. Det er ikke nogen god cocktail til siskner, og på ingen måde til den sorte. – Fugten har at gøre med Coccidiosen, idet den i det stadie af dens cyklus, hvor den er udenfor fuglens tarmsystem, Oosysten stadiet, holdes i live i et fugtigt miljø. Læs mere herom i afsnittet generelt og sygdomme.
Det skulle så gå mange, mange år, før vi igen havde sorte siskener i vores voliere i Bryrup. Men i sommeren 2010 modtog vi et opkald fra en af vores tyske venner. Han havde et spørgsmål fra en belgisk opdrætter, der gerne ville have mexicanske siskner. Var det noget for os at bytte? Gav det mening at bytte til sorte siskner, de var fastringede og fra 2010? – Og nu var det svært at sige nej. Jamen, man har jo en tendens til at have et synspunkt, indtil man ændrer det, – ikke sandt? Der var trods alt gået næsten 30 år, siden vi havde prøvet med de sorte siskner sidst. Så i efteråret 2010 ankom 3,3 sorte siskener til vores volierer. Vi opdrætter normalt vores siskener om vinteren, så de sorte siskner blev også placeret i avlsburene. Burene var cirka 90 x 90 x 90 cm. Alle tre par begyndte at bygge reder, og der blev lagt æg. Men de første par kuld blev der ikke nogen unger ud af. Men efter nogen tid kom det dog til unger ved disse flotte og dejlige fugle.
Foder:
Grundblanding, Zeisig 1 fra Blattner.
Yngel:
Hvis fuglene holdes fri for sygdomme er det ikke noget problem at få dem til at yngle. De bygger selv rede og passer æg og unger lige så godt som andre siskner.
Varianter af Sortsisken Carduelis Atrata:
I.flg. bogen ”Handbuch der Cardueliden – Bind 1″ af Dr. Hans Classen og Karlheinz Massoth, udgivet i 1992, findes Sort sisknerne i flere forskellige varianter. De er gengivet herunder.
1,0 Sortsisken
1,0 Sortsisken
1,0 Sortsisken
0,1 Sortsisken
0,1 Sortsisken
0,1 Sortsisken