Alario alario, lokal 1. opdræt i 1984

Generelt: Forekommer i nominatformen: Alario alario og underarten Alario Leucolaema. Den sidste omtales også som Alario Damara, og endelig som Kongealario.
Se billeder nederst på denne side af Alario Leucolaema, Damara / Kongealario

Efter at have startet med vores fuglehold medio 1980 var det efter kort tid Kapuzinersisken, og efterhånden adskillige af de øvrige amerikanske siskner der havde vores største interesse og blev opdrættet i de følgende år. En anden af sisknerne, dog fra det sydlige Afrika, var Alario finken. Vi havde købt 2 par fra forskellige fuglevenner. I 1986 lykkedes det også at få opdræt af dem. Det skete i en noget ualmindelig redebygning. Nemlig en frit bygget rede i bunden af en lodret hængt adventskrans. Det blev dog kun til én enkelt unge, og som naturligvis var med på foreningens årlige udstilling. Dommeren skrev ”Hvis det skal være et opdræt, kan det dårligt være mindre”. Mon ikke det tog lidt af stoltheden? Efterhånden kom der flere og flere af de amerikanske til, og der kom en fugleven der gerne ville købe Alario finkerne, så det blev dengang kun til et kort bekendtskab med Alario.

Jeg havde imidlertid flere gange fortrudt, at de blev solgt. Og de fandtes efterhånden ikke mere i DK, og sydpå også sjældne. Så efter mange år skulle det igen prøves. Jeg bestilte 3 par ved en opdrætter i Saarbrücken. Der skulle forventes lang tid idet der var flere på ventelisten. Og nu kom der så Corona, tiden hvor alt gik i stå. Endelig i efteråret 2022 kom der besked. Vi hentede i forbindelse med ICC Alario finker. Af ungfugle var der 1,3 – Ved ICC lykkedes det at købe yderligere en han fra en god kending fra ICC.

I løbet af efteråret døde der en af de unge hunner. Den blev sendt ind til undersøgelse, det var orm, bændelorm. Der kunne skaffes middel til behandling, men dyrlægen frarådede det, idet det var ret så risikabelt at give til så små fugle. Bændelorm smitter via en mellem vært som insekt, så risikoen for at de andre også var smittede var vel minimal. Jeg var i januar 2023 indlagt på hospital i 3 uger. Og da jeg kom hjem, noget begrænset i min fysiske formåen. Connie havde passet bedriften i de 3 uger og måtte også fortsætte en rum tid idet jeg ikke kunne komme ind i fuglehuset med rullestolen før der kunne blive ombygget. Så vintersæson med Alario opdræt blev der ikke noget af. Sommeren gik, vi havde Alario i vores fuglehold, så der blev set frem til næste vinter. I løbet af efteråret døde der desværre en han. Men vi havde stadig 1,2 i god kondition.

De blev sat sammen i december måned 2023, og efter noget tid begyndte hunnerne at flyve med rede materiale. Og så skete der det der absolut ikke måtte ske, den sidste han døde også. Gode råd var nu dyre. En god fugleven i Emsdetten (Tyskland) havde en han vi kunne hente. De 3 var i et 2,5 meter langt bur, dog adskilt i 3 dele med gitre. Disse gitre var kun delvis skubbet ind således at fugle kunne flyve bag dem i en ca 12 cm åbning. En rede i begge ender, og snart var den første rede klar og det første æg kom. Gitteret blev sat helt ind så hannen og den anden hun ikke skulle forstyrre. Den anden hun byggede også, og da der kom æg blev denne hun også adskilt fra hannen med gitteret helt ind. Der kom i alt 7 unger denne sæson. Om sommeren lykkedes det at købe 2 hanner her i Danmark, og senere også 2 hunner i forbindelse med ICC.

Alario kan godt være noget sarte, så vi havde fået det råd at drikkevandet skulle tilsættes et produkt fra et tyske firma der skulle sænke PH-værdien i drikkevandet og dermed risikoen for sygdoms smitte. Da Alario skulle i gang den næste sæson kom de ikke i ynglestemning. Efter kontakt til vores tyske dyrlæge og UNI-Leipzig blev det konstateret at i deres tarmflora var der overskud af gærsvampe. Jeg havde ukritisk tilsat drikkevandet produktet efter anvisningen. Men PH-værdien var på 4,5 hvilket er ALT for surt og som kan forårsage denne udvikling af gærsvampe. At jeg ikke brugte min PH-værdi måler kan jeg kun ærgre mig over. Men spole tiden tilbage kan man ikke.

Som behandling blev fra UNI-Leipzig anbefalet at bruge ”Ac-i-prim” der er et mælkesyre bakterie produkt. De hunner der kom fra det første års opdræt er aldrig kommet sig over denne tilstand. De roder lidt med rede materiale, men kommer aldrig rigtig i gang. Hannerne er dog befrugtnings dygtige. Men nu her i sæson 25-26 har der været gang i Alario fuglene, og med de sidst indkøbte fugle så er der nu en bestand jeg kan komme videre med.

Jeg har her i sommeren 2026 prøvet at sætte 2 par med hunner fra den første sæson, og som fik det for sure vand i deres opvækst, i hver deres udendørs overdækkede voliere, 2,40 m lang, 2,10 m. høj og 0,85 m i bredden.og med de 2 nævnte redemuligheder. Samme resultat som i burene indendørs, flyver lidt med redemateriale, uden at det bliver til mere end det. Hannerne er ivrige nok, synger og flyver lidt med redemateriale. Men heller ikke her sker der så mere.
Det er åbenbart hunnerne der er påvirkede af det for sure vand, og som de har fået det i deres opvækst og første fældeperiode, og som har taget skade af det for sure vand.
Når jeg nævner at det er de hunner der får det sure vand i deres opvækst og fældning der påvirkes, så kan jeg her sige, at de 2 oprindelige hunner, fra Saarbrücken, også i denne sæson har ynglet uden problemer.

Foder:
Jeg bruger Blattners special foder til mine Alario, og som spiret en anden også fra Blattner også beregnet til Alario. Tilsættes Orlux æggefoder og andet ”godt”.

Yngel:
Alario fuglen yngler her i kassebure med en længde på 125 cm, 60 cm i dybden og ca. 55 cm i højden. Nogle af dem bygger gerne i en kaiserrede og andre en åben kanarie rede, jeg tilbyder dem begge muligheder og når jeg kan se de er i gang, og hvilken de foretrækker, så fjerner jeg den de ikke viser interesse for. De bruger kun lidt af blandingen ”Cocco – Sisal – Juta – Cotone”. Og de tager gerne den hvide sisal til sidst.