Gulbuget sisken, lokal 1. opdræt i 1994

1,0 Gulbuget Xanthogaster

0,1 Gulbuget Xanthogaster

1,0 Gulbuget Xanthogaster

Gulbuget sisken: – Carduelis Xanthogaster, (Opdrættet i 1994, Lokalt 1. opdræt)

Generelt: Forekommer i 2 underarter: Carduelis Xanthogaster Xanthogaster og Carduelis Xanthogaster Stejnegeri.

Den vi almindeligvis ser i Europa er Xanthogaster Xanthogaster. Der findes dog eksemplarer i bl.a. Tyskland af Stejnegeri, det er en større fugl, og har et mere spids næb.

NB! Se nederst på denne side om et forsknings projekt om den store Gulbuget sisken´s slægtskab.

Gulbuget sisken er en rolig og meget tillidsfuld fugl. Den er en fortræffelig sanger, specielt hvis den kommer i en udendørs voliere. Den tilpasser sig nemt til volieren, og yngler fint i et kassebur. Der er tydelige kønsforskelle. Hunnerne forekommer m.h.t. brystfarven i en grønlig og i en grålig udgave, og i de første fugle som kom til Tyskland var der begge slags. Det gule vingespejl skal være tydeligt på både han og hun. (Der findes stammer hvor dette ikke så fremtrædende).
Da vi i 1994 opdrættede den for første gang var den ikke særlig populær her i Danmark. Unger var der på dette tidspunkt ingen der havde interesse for. På vores udstilling i Silkeborg var det et lokalt førsteopdræt, og som blev præmieret med en 2. præmie. Senere blev de dog 2 gange, også på Silkeborgudstillingen bedømt som skuet bedste nummer! Det var i 1996 og igen i 1998. På nuværende er den blevet mere efterspurgt, ikke alene her i Danmark, men også i Tyskland.

Foder:
Grundblanding, 50% Zeisig-1 + 50% Zeisig Diät fra Blattner. Hvis den holdes i kassebur skal man være meget opmærksom på fedme. Vores fugle fodres med ovenstående blanding hele året, undtaget når der er unger, så får de udelukkende Zeisig-1.

Yngel:
Gulbuget bruger gerne en Kaiserrede. Af redemateriale tager de gerne materialer af fabrikat ”Sisal Fibre”. Af dette anvendes 3 forskellige typer nemlig: ”Jute”, ”Cocco – Sisal – Juta – Cotone” og ”Cotone”. (Den sidste er hvid rå bomuld).
Hannen er ofte meget ivrig, og når der kommer unger skal man være meget opmærksom på, at han ikke smider dem ud af reden. Der kan når ungerne forlader reden opstå det problem at de ikke bliver fodret færdige, og kan i værste fald dø af sult. Hvis man sætter blødfoderet op i højden, til der hvor de opholder sig så vil de meget hurtigere lære at finde føden selv.
Kønsforskelle på ungerne kan ses på de mørkere og mere dybsorte vingeslagfjer hvis man fodrer med Spirulina. (Se også afsnittet om generelle forhold for siskner).

I 2020 blev der offentliggjort et yderst interessant forskningsprojekt i “The Open Ornithology Journal”.
Man undersøgte hvordan slægtskabet mellem Carduelis Xanthogaster Xanthogaster og Carduelis Xanthogaster Stejnegeri var. eller måske nærmere om de overhovedet var så tæt beslægtede, som man indtil nu havde anset dem for at være. Der var trods alt næsten 1800 Km mellem de 2 arters levesteder, og desuden rent klimamæssigt var ret så forskellige.
Ved genetiske analyser og DNA undersøgelser fandt man frem til at Stejnegeri sandsynligvis var tættere beslægtet med Sortsiskenen, end med den almindelige Gulbugede sisken, Xanthogaster. Sortsiskenen og den store Gulbugede sisken, Stejnegeris levesteder er også forholdsvis tæt på hinanden, og dermed også klimamæssigt stort set ens..
Genetisk var der mellem Sortsiskenen og den store Gulbugede sisken ikke nogen forskel. Man antog derfor at Stejnegeri var en selvstændig art, eller en underart af Sortsiskenen. Man gav den derfor et foreløbigt navn Carduelis Lapanzensis

I bogen “Handbuch der Cardueliden, bind 1” er der afbilledet nogle varianter af sortsiskenen. Om det er overgangsformer fra Sortsisken til Lapanzensis kan jeg naturligvis ikke sige noget om her. Men i og med at der har været disse varianter i sortsisknerne er det måske en mulighed at det er overgangsformer.

Stor Gulbuget 1,0, Stejnegeri

Stor Gulbuget 0,1 Stejnegeri

Stor Gulbuget 0,1 Stejnegeri

Stor Gulbuget 1,0 Stejnegeri.

Kortmateriale fra ICC-Hefte 2/2023
A = Stejnegeri (Rød)
B = Xanthogaster (Grøn)
C = Atrata, Sortsisken (Blå)

A: Carduelis Xanthogaster Stejnegeri, foto af Ornitolog Fernando Dolset.
B: Carduelis Xanthogaster Xanthogaster, foto af Ornitolog, A. Arnaiz-Villena, optaget i Valencia, Venezuela
C: Carduelis Atrata, foto af Ornitolog, A. Arnaiz-Villena, optaget i Bolivia, El alto, La Paz.