Mexico sisken, danske 1. opdræt, alle 4 arter / underarter, under beskyttede forhold.

Mexico sisken – Danske 1. opdræt i 1988, 1999, 2001 og 2006

1,0 Mexico Psaltria

0,1 Mexico Psaltria

Udbredelseskort for alle 4 arter / underarter

Generelt: Forekommer i 5 underarter: Carduelis Psaltria Psaltria, Carduelis Psaltria Jouyi, Carduelis Psaltria Columbianus, Carduelis Psaltria Hesperophilus og Carduelis Psaltria Witti.

Mexikansk sisken:
Carduelis Psaltria psaltria, (Opdrættet i 1988, Dansk 1. opdræt)

Carduelis Psaltria Psaltria udbredelse: Sydvestlige USA og Mexico.
Alle Mexikanske siskner kan under et betegnes som krævende fugle at holde. Ikke alene at få dem til at yngle er svært, men også bare at holde dem i en ordentlig kondition. De får nemt sygdomme og når det sker er det meget svært at genoprette. Så her gælder det virkelig om at holde dem fri for sygdom. De kan sagtens holdes i voliere om sommeren, og til yngletiden egner et kassebur sig. Alle hunner fra de forskellige underarter ligner hinanden, undtaget Columbia hvor halen på undersiden er helt sort, her har alle de andre nogle hvide fjer. Der findes ikke ret mange her i Danmark, og det gælder for alle arterne. I Tyskland m.v. er der flere opdrættere. Hvis du ønsker at prøve kræfter med denne kønne sisken, så forvis dig om at det er artsrene fugle, køb dem ved en opdrætter som du har tillid til har renavlede fugle. . – Hvis du engang har oplevet at se en Mexikansk sisken flyve gennem volieren, ja så et det et syn som man sent glemmer. Den gule bug og den sorte ryg, krydret med de hvide fjer som kommer mere synligt frem under flugten, det er bare et syn!
Psaltria psaltria er den vi normalt kalder for Mexikansk sisken, og betegnes som nominatformen. Den er i størrelse en anelse mindre end Kapuzinersisken, og slankere. Der er tydelige kønsforskelle. Den er en af de kønneste af alle sisknerne når den er helt færdigudfarvet. Hos hannen ses ofte tendens til ved første ungefældning ikke at farve helt igennem til den “rene” sorte rygfarve. Man skal passe på med ikke at forveksle den med den grønryggede underart, Hesperophilus.

1,0 Jouyi

0,1 Jouyi

1,0 Jouyi

Carduelis Psaltria Jouyi, kaldes ofte blot for ”Jouyi”. (Opdrættet i 2001, Dansk 1. opdræt.

Carduelis Psaltria Jouyi udbredelse: Yucatán-halvøen.
Den er noget mindre end Psaltria psaltria (nominatformen), men er farvemæssigt næsten som denne. Nogle mener dog, at hos hannen går den sorte farve lidt dybere under øjet end hos Psaltria psaltria. Jouyi betegnes også som den letteste af de mexicanske siskner når det gælder yngel. Vi købte i sin tid 3 par og fik året efter 21 unger af disse. Men det var nok begynderheld. De findes måske enkelte her i Danmark, og en del i Tyskland. Problemet med Jouyi er, at det har været svært at skaffe blodfornyelse til dem. Tidligere var næsten alle de kendte stammer af Jouyi fra en opdrætter ved navn Matthias Teumer. – De 2 af vores første par hentede vi syd for Berlin og det sidste par i Dresden. Begge opdrættere havde oprindelig købt deres fugle hos Teumer. I dag er der flere stammer til rådighed.

Carduelis Psaltria Columbia. (Opdrættet i 1999, Dansk 1. opdræt).

Carduelis Psaltria Columbia udbredelse: Sydlige Mexico, Mellemamerika, Venezuela, Columbia og Equador.

1,1 + 5 unger Columbia

Columbia, kaldes ofte blot for Columbia. Størrelsesmæssigt er den imellem Psaltria og Jouyi. Det er som nævnt ovenfor den eneste som man med sikkerhed kan adskille fra de andre, idet både han og hun, har helt sorte fjer på halens underside. Det er en af de få arter som vi har haft 5 unger af i ét kuld. Den er ikke så sjælden som Jouyi, og forekommer i flere stammer.

1,0 Columbia

0,1 Columbia

Ren sort underside af halen,
gælder både han og hun

Carduelis Psaltria hesperophilus: (Opdrættet i 2006, Dansk 1. opdræt).

Carduelis Psaltria hesperophilus udbredelse: Californien.

1,0 Grønrygget

0,1 Grønrygget

Grønrygget, der er tydelig forskel på hannen fra de øvrige Mexikanske siskner på størrelse med nominatformen. hunnerne på de 2 arter ligner hinanden til forveksling. Hannen har sort på kalotten, ryggen er grønlig, med svage sorte striber. Den er ikke mere så sjælden, og forekommer hos adskillige opdrættere i Tyskland.

Carduelis Psaltria witti:

Carduelis Psaltria witti udbredelse: Maria øerne (vest for Mexico).
Den har næppe været i Europa

Foder:
Grundblanding, Zeisig-1 fra Blattner. Yngel:

Mexikansk sisken bruger gerne en Kaiserrede, med kokus indlæg. Af redemateriale vil de have de lidt lysere som det grove redemateriale og laver så en afslutning også med det lidt lysere.
Vi anvender den ”afblegede-hvide” kokus, og materialer af fabrikat ”Sisal Fibre”. Af dette anvendes 3 forskellige typer nemlig: ”Jute”, ”Cocco – Sisal – Juta – Cotone” og ”Cotone”. (Den sidste er hvid rå bomuld).
Hannen er ofte meget ivrig, og jager hunnen i buret på rigtig sisken vis.
Det kan være svært at få Mexikansk sisken i ynglestemning, idet den ofte har en lille mellemfældning. Hvis han og hun har dette tidspunkt forskelligt er det ofte i praksis svært at få yngleresultat af dem. Man kan ved købet sikre sig at de er født på samme tidspunkt. Eller om bedre fra den samme opdrætter, så kendes deres rytme måske mere præcis. Men når man når så langt at der er befrugtede æg i reden, så er den sidste periode til gengæld ofte mere uproblematisk. De fodrer ofte deres unger godt, både hun og han. Når man er nået så langt kan således godt tillade sig at forvente at resten også lykkes.
Kønsforskelle kan ses på ganske unge fugle, hannerne har fire hvide striber i vingerne.