1,0 Gulbuget C.X. Xanthogaster
0,1 Gulbuget C.X. Xanthogaster
Udbredelseskort Gulbuget sisken
| Gulbuget sisken: – Carduelis Xanthogaster, (Opdrættet i 1994, Lokalt 1. opdræt) Generelt: Forekommer i 3 underarter: Carduelis Xanthogaster Xanthogaster og Carduelis Xanthogaster Stejnegeri. Carduelis Xanthogaster Bryanti. Den vi almindeligvis ser i Europa er Xanthogaster Xanthogaster. Der findes dog eksemplarer i bl.a. Tyskland af Stegnegeri, det er en større fugl, og har et mere spids næb. Gulbuget sisken er en rolig og meget tillidsfuld fugl. Den er en fortræffelig sanger, specielt hvis den kommer i en udendørs voliere. Den tilpasser sig nemt til volieren, og yngler fint i et kassebur. Der er tydelige kønsforskelle. Hunnerne forekommer m.h.t. brystfarven i en grønlig og i en grålig udgave, og i de første fugle som kom til Tyskland var der begge slags. Det gule vingespejl skal være tydeligt på både han og hun. (Der findes stammer hvor dette ikke så fremtrædende). Da vi i 1994 opdrættede den for første gang var den ikke særlig populær her i Danmark. Unger var der på dette tidspunkt ingen der havde interesse for. På vores udstilling i Silkeborg var det et lokalt førsteopdræt, og som blev præmieret med en 2. præmie. Senere blev de dog 2 gange, også på Silkeborgudstillingen bedømt som skuet bedste nummer! Det var i 1996 og igen i 1998. På nuværende er den blevet mere efterspurgt, ikke alene her i Danmark, men også i Tyskland. Foder: Grundblanding, 50% Zeisig-1 + 50% Zeisig Diät fra Blattner. Hvis den holdes i kassebur skal man være meget opmærksom på fedme. Vores fugle fodres med ovenstående blanding hele året, undtaget når der er unger, så får de udelukkende Zeisig-1. Yngel: Gulbuget bruger gerne en Kaiserrede. Af redemateriale tager de gerne materialer af fabrikat ”Sisal Fibre”. Af dette anvendes 3 forskellige typer nemlig: ”Jute”, ”Cocco – Sisal – Juta – Cotone” og ”Cotone”. (Den sidste er hvid rå bomuld). Hannen er ofte meget ivrig, og når der kommer unger skal man være meget opmærksom på, at han ikke smider dem ud af reden. Der kan når ungerne forlader reden opstå det problem at de ikke bliver fodret færdige, og kan i værste fald dø af sult. Hvis man sætter blødfoderet op i højden, til der hvor de opholder sig så vil de meget hurtigere lære at finde føden selv. Kønsforskelle på ungerne kan ses på de mørkere og mere dybsorte vingeslagfjer hvis man fodrer med Spirulina. (Se også afsnittet om generelle forhold for siskner). |