0,1 Sørgesisken
udbredelseskort Sørgesisken
1,0 Sørge i hviledragt
1,0 på vej i yngledragt
1,0 Fra eget 1. opdræt 1998
| Sørge sisken: – Carduelis Tristis, (Opdrættet i 1998, Dansk 1. opdræt) Generelt: Forekommer i 4 underarter: Carduelis Tristis, Carduelis Salicamans, Carduelis Pallidus og Carduelis Jewetti. De to førstnævnte arter forekommer begge i Europa, og der yngles regelmæssigt med dem. Tidligere var det meget sjældent at se Sørgesisken. Men i dag er der flere gode. Når fuglene har foretaget deres efterårsfældning er der ikke ret stor forskel på kønnene. Man kan dog med lidt øvelse se lidt sorte fjer på hovedet af hannen, men ved ungfuglene er dette dog ikke altid så udpræget. Sørgesisken er vel den kønneste sisken der findes. Det gælder når fuglene kommer i ynglestemning, de ”farver så om”, specielt hannens farver bliver helt speciel. Helt gul, med sorte vinger og sort kalot. Et fantastisk syn. Der er det specielle ved denne ”omfarvning” at fuglen ikke har en egentlig fældning på dette tidspunkt, men farven på fjerene ændres i denne fase. Det gælder også næbet, som bliver meget mere intens gullig i farven. Alt afhængig af hvilken art det er, er hannens gule farve og hvor ren gul den er, et af de tegn som kan være med til at bestemme den endelige underart. Sørgesisken egner sig ikke til et kassebur i længde 85 cm. Den bør holdes i udendørs voliere, og her er der på vores breddegrader problemet med fugtigheden. En sisken er bestemt ikke glad for vores fugtige efterår. Vores opdræt fandt sted i udendørs voliere, med adgang til isoleret inderrum. Reden var i den udendørs del. Nogle opdrættere i Tyskland har succes med at holde dem i udendørs volierer til omkring Nytår. Derefter kommer de indendørs i store kassebure. Mere lys, varme og spiret frø samt lidt æggefoder, ja så kommer de ret hurtigt i ynglestemning. Hvis de holdes ude hele året falder deres yngletidspunkt ret sent på året. De begynder ikke før juli-august. Vores gode fugleven Hans Haans fra Holland siger altid: ”De begynder når de kan få fanerne fra tidslernes frø”. Og det var faktisk også af disse tidselfaner, at vores par brugte til at fore reden med. Foder: Grundblanding, Zeisig 1A fra Blattner. Hvis den holdes i udendørs voliere om vinteren bør man være opmærksom på et mere energiholdigt foder. Yngel: Sørge sisken bruger gerne en Kaiserrede, med kokus indlæg. Af redemateriale vil de have de lidt lysere som det grove redemateriale og laver så en afslutning også med det lidt lysere. Vi anvender den ”afbleget-hvid” kokus, og materialer af fabrikat ”Sisal Fibre”. Af dette anvendes 3 forskellige typer nemlig: ”Jute”, ”Cocco – Sisal – Juta – Cotone” og ”Cotone”. (Den sidste er hvid rå bomuld). – Husk at give dem de ovenfor nævnte tidselfaner til udpolstring. Kønsforskelle på ungfugle er ikke synligt. – (Det kan dog måske ses på mørkere vingeslagfjer hvis de fodres med Spirulina). (Se også afsnittet om generelle forhold for siskner) |