F  U  G  L  E  H  U  S:

Selv om flere af de amerikanske siskner kommer fra egne i både Nord- og Sydamerika som temperaturmæssigt kunne minde om vores, så er det absolut kun for et fåtal som kan holdes i udendørs volierer hele året. Vores klima har ganske vist ikke så mange frostgrader, men er så til gengæld ofte meget fugtigt. Og det er bestemt ikke noget som behager sisknerne. Som nævnt andetsteds på denne hjemmeside er det noget af det værste for dem. Det skaber grobund for Coccidiose som de er meget modtagelige for, ikke mindst for ungfugle. Når de først har fået det i udbrud er der ikke mange timer at reagere på før de er døde.

Så derfor, hvis fugleholdet er amerikanske siskner er der kun en vej nemlig et godt fuglehus. Her følger en beskrivelse af de ting som vi mener der ikke bør mangle i et sådant hus. Da det ofte er i vintertiden, at de fleste har yngle perioden er der flere krav som: varme, lys, ventilation, luftrensning og fugtighed. – Det er ikke nogen nødvendighed at yngletiden falder om vinteren. Men da de fleste opdrættere gør det sådan, er det selvfølgelig nemmere at følge ”den normale yngletid”. Det gælder, hvis du af og til bytter fugle for evt. blodfornyelse, eller får nye fugle ind, så er det ikke praktisk at skulle ”dreje” fuglenes rytme til en anden. - Hvis det drejer sig om Mexico siskner er dette ofte næsten umuligt. Her er det svært nok bare at få han og hun ind i samme rytme.

Varme:

Isoleringen skal være sådan at rummet i vintertiden kan opvarmes til ca, 20-24° C. Det betyder, at de krav vi i dag har til et begrænset varmetab i bygninger, skal rummet være isoleret som det vi kender fra et beboelsesrum. Varmekilden kan selvfølgelig være både som vandbåret radiator eller som el radiator. Nogle opdrættere anvender natsænkning af temperaturen uden problemer for fuglene. Men det bør under alle omstændigheder være tilsluttet over en termostat til regelmæssig styring af temperaturen. En temperatur på 20-22° C er fuldt tilstrækkeligt i den tid hvor der er unger. Hvis du læser vores egen opdrætsberetning af Kapuziner sisken fra 1983 vil du se, at vi her anbefaler en noget højere temperatur, p.g.a at hunnen kun ruger på ungerne i ca. 7 dage. I virkeligheden er det nok omvendt, hun ruger ikke så længe når temperaturen er høj, og omvendt.

Lys:

Sisknerne vil gerne have lys, så rummet skal være godt oplyst. Det kan for en del af dagen være naturligt lysindfald fra vinduer. Men da yngle perioden som nævnt ofte falder i vores vinter er det helt nødvendigt med kunstigt lys. Det skal kunne tænde og slukke automatisk og lystimerne skal være nemme at regulere f.eks. v.h.a. et tænd/slukur. Fuglene har brug for 11-12 timer i hvileperioden og i yngle perioden ca. 16 timer. Det billigste lys får vi fra lysstofrør. For at fuglene fremtræder med deres rette farver, i det kunstige lys, anvender vi lysstofrør at typen Philips 965 eller Osram 965. De giver et lys med en ”farve” næsten som solens lys, og vi får nogle kønne fugle at se på, selv om det er under kunstigt lys. Vi har lysstofrør i alle burene, anbragt øverst, helt fremme mod gitteret. Når rørene anbringes netop på den måde vil vi altid se fuglene i medlys. Det ville vi også have kunnet opnå hvis lysstofrørene havde været anbragt i loftet, men vi ville så selv kaste skygger for lyset ved fodring m.v. og det ville så forstyrre fuglene unødvendigt. I kasseburene er der en afskærmning så fuglene kan søge i ”skygge” bagest i de 60 cm dybe bure. I starten havde vi betænkeligheder ved om lyset var for stærkt, men det er det ikke. Kun afskærmes reden således at der ved redehullet er ca. 500-600 Lux i lysstyrke.

De ovennævnte rørtyper giver som nævnt næsten de samme farver som solens stråler. De er billige i anskaffelse, næsten ikke dyrere end alm. lysstofrør. Vi har tidligere anvendt den amerikanske, snoede type rør, de såkaldte True-Light rør. Deres farvegengivelse skulle teoretisk være bedre, men vi har haft dem på samme tid som de andre typer, og kunne med det blotte øje ikke se forskel. Men de er til gengæld ca. 10 gange så dyre i anskaffelse.

Tænd og sluk foregår v.h.a. et tysk tænd og slukur. Samtidig med at det slukker for lysstofrørene tænder det for et par alm. glødepærer som er anbragt frit i rummet. Uret sænker herefter lysstyrken på disse glødepærer så de kun giver en nat belysning. Nat belysningen er vigtig så hunnen kan finde tilbage på reden hvis hun forstyrres. Både tiden for denne sænkning og ”restlyset” er i disse ure justerbart. Men omskiftningen mellem lysstofrør og glødepærer er ikke optimal. Det ville være langt bedre at sænke lyset i rørene om natten. Alle vore armaturer er udstyret med de såkaldte ”elektroniske” spoler, der har den virkning at lyset ikke flimrer for fuglenes syn. Men det kan du læse mere om under hovedafsnittet – KUNSTIG LYS

Ventilation:

Et hvert godt fugle rum har en form for ventilation. Det er behageligt for os mennesker, når vi kommer ind i rummet, at der er en frisk luft. Men for fuglene som opholder sig der hele vinterhalvåret er det selvfølgelig endnu mere nødvendigt med en god luft. Vi har monteret en ventilator med udsugning midt i rummets loft. Den er monteret over en trinløs regulering. Der kan så korrigeres i luftmængden af den luft der suges ud af rummet, idet der jo også kommer ny luft ind til erstatning for den vi suger ud, og som i perioder kan være meget kold. Når der er frostgrader kan den således stilles lidt mere moderat. Den er samtidig forbundet over et tænd/slukur som tænder og slukker med intervaller på 15 minutter, og kun tændes i de timer hvor lyset er tændt. Indsugningsluften kommer ind igennem et forrum og bliver derved lidt mindre kold end den ellers ville være hvis den kom direkte udefra. Indtaget er over døren ind i rummet via en skråstillet åbning. Det betyder at luften presses op imod loftet når det kommer ind i rummet. Ellers ville det blot falde ned langs med væggen, og nemt kunne forårsage træk i den laveste del af rummet. – Det optimale ville være at suge luften ind gennem et ca. 80-100 mtr. langt 110 mm PVC rør nedgravet i en jorddybde på ca 100 cm. Lufttemperaturen ville så, sommer og vinter være på ca.8-10° C. Ventilationen må aldrig blive så kraftig at den giver anledning til træk. Der er mange teorier om hvornår det er træk eller ikke, men det vil vi her ikke komme nærmere ind på.

Luftrensning:

For nogle år tilbage havde vi i en periode nogle af fuglene som ikke rigtig trivedes. Vi konsulterede en dyrlæge, og et par døde fugle blev indsendt til undersøgelse, dog uden resultat. Men i den forbindelse faldt snakken om ventilation m.v. Vi installerede derfor som ovenfor beskrevet et ventilationsanlæg. Indtil den tid var der kun kommet frisk luft ind under fodringen fra en åbenstående dør. Og kun når vejrliget tillod det.

Billede af luftrenseren. Billede til venstre er nyrenset, og til højre er efter ca. én måned i rummet. - Effekten ses tydeligt. Der er i apparatet indbygget en lyskilde m. ultra violet lys der er med til at nedbryde bakterier i luften.

På samme tidspunkt blev der opsat en luftrenser i rummet. Den opsamler rigtig meget støv fra rummet. Den er ophængt i ståltråd ned fra loftet. Der er nemlig det ved sådanne apparater, at de virker ved at gøre støvpartiklerne elektriske. Men det har den ulempe, at støvet derefter klæber til alt hvad der er i nærheden af apparatet. Ved at det kun er tråde er det nemt at holde rent. Selve maskinen gøres rent v.h.a en trykluftpistol og derefter aftørring med en fugtig klud. Maskinen har også indbygget et ultraviolet lys der har til formål at uskadeliggøre bakterier i luften. At der sker noget omkring maskinen viser billederne tydeligt.

Da ventilation og luftrenser blev installeret blev der markant bedre luft i rummet. Fuglene fik det betydeligt bedre, og når jeg var i rummet for at gøre rent kunne jeg også mærke en tydelig anden luft med noget mindre støv i. Ventilation og luftrensning er således et par elementer der ikke må spares på når det gælder fuglenes trivsel.

Fugtighed:

Man mange steder kan læse at fugtigheden i et fuglerum skal ligge på ca. 60%RF. Lidt lavere kan måske gå an (50%RF) hvis man et par dage før ungerne klækker sprøjter æg og reden med en blomsterforstøver. Det bør i så fald vente til de sidste 2 dage før klækning, idet æggeskallen bliver svagere ved denne behandling. Men det er jo også hensigten på dette tidspunkt, så ungerne nemmere kan komme ud. Når man yngler med fuglene om vinteren er det ofte sådan at fugtigheden kommer helt ned under 40%RF. Når man til ventilering suger kold, og i perioder tør luft ind udefra, og opvarmer den inde i rummet bliver denne luft i stand til at optage mere fugt. Det kan den kun optage fra rummet, gulv, væg, loft m.v. og udtørrer således rummet. Det er derfor særligt i vintertiden nødvendigt at befugte rummet. Vi har hertil anskaffet en luftbefugter. Den er elektrisk og er tilsluttet over en fugtighedsmåler der hele tiden måler fugtigheden i rummet og giver signal til befugteren når der er behov for tilførsel af fugt.

Radio:

Når lyset er tændt i vort fuglerum er der også tændt for radioen. Der er musik og stemmer dagen lang. Det har den betydning at fuglene vænnes til de forskellige stemmer og når der kommer fugle-venner på besøg bliver fuglene ikke så urolige ved de fremmede stemmer. Men for fugleholderen er det selvfølgelig også dejligt at kunne følge med i dagen nyheder m.v.

God stol:

I et godt indrettet fuglerum er der også mindst én god stol. En god stol er i den forbindelse f.eks. en kontorstol, hvor den drejelige fod betyder at man kan vende sig rundt uden at det forstyrrer fuglene. En vigtig detalje i det at holde fugle er naturligvis at kunne iagttage dem når de har travlt med at bygge rede, og hvad de nu ellers har gang i, og uden at forstyrre dem. Når de har unger er det meget sjældent at de går ind og mader hvis man ser direkte på dem. Hvis du holder hånden for ansigtet, og kikker ud imellem en lille sprække mellem et par fingre vil de ikke lade sig forstyrre og du kan iagttage deres adfærd uden at de føler sig generet.

Burenes indretning:

Alle vore bure er fremstillet af spånplade med melaminbelægning. Alle forkanter er også strimlet hermed. Det giver en rengøringsvenlig overflade. Burene er i længden af ca. 250 cm. Det giver plads til 2 lysstofrør i front. Der er lavet skinner i bund og top pr. ca. 42 cm der gør det muligt at opdele buret i indtil 6 mindre bure. Under yngel er burene opdelt i 3 rum á ca. 83 cm hver. Med de frie skinner midt heri et der mulighed for at indskyde et gitter hvis hannen viser sig for ivrig. Hunnen har stadig kontakt til ham, men han kan ikke jage hende af reden, ej heller tømme den for æg og evt. unger. Det er naturligvis kun som nødløsning, men er trods alt bedre med den adskillelse end at se på små hjælpeløse unger død af kulde på burets bund. Uden for yngletiden fungerer burene i fuld længde til ungfugle m.v. og giver fuglene en flyvelængde på i alt ca. 250 cm. Burene er forsynet med skuffer, det gør rengøringen let og uden megen forstyrrelse for fuglene. Skufferne er i de nuværende bure ca. 83 cm. Næste generation af bure vil de kun blive det halve. Der er så mulighed for, også under yngletiden, at sætte parret i den ene halvdel af buret, samtidig med at man fjerner skuffen (bunden) i den anden halvdel. Det vil give endnu mindre forstyrrelse ved rengøringen.

Vi har i mange år brugt ovntørret sorteret sand 0,4-0,9 mm. Det er varmebehandlet, og fra en sandgrav, det må betyde at det er helt sygdomsfrit. Men det er tungt at arbejde med, transport før og efter brug, for slet ikke at tale om ind og ud af skufferne. I dag bruger vi karduspapir, 100 gram/m². Der er fremstillet skabeloner der passer præcis i skuffestørrelsen, og er så nemt at skære til. Som bord bruges et par løse arbejdsbukke og et stykke spånplade. Kardus papiret er det samme som man i trælasten kan købe som afdækningspapir, i ruller á 1 x 30 mtr. Men problemet er her, at når rullen er ved at være tom er det en sand kamp at holde papiret uden at det hele tiden ruller sammen. Vi køber nu papiret i plane ark, ved Lynge Papir i Silkeborg. Det er prismæssigt stort set samme pris, og væsentlig lettere at håndtere. Vi gør rent i burene mindst 2 gange om måneden.

	Eget foto fra vort fuglehus: Alle bure er fuldstændig ens, det betyder at alle forgitre og mellem gitre og løse skillevægge er ens. Forgitrene er monteret v.h.a. 2 af de lodrette stænger der løber op over og ned under selve gitteret. Det giver, udenfor gitteret kun 2 huller foroven og 2 huller forneden. Det er derfor meget nemt at montere og afmontere gitteret ved den grundige rengøring.

Der findes på markedet burtyper som i over og underkarm har riller som gitteret skubbes/løftes ind i. Det system har vi i de indvendige volierer. Den nederste rille er en smudssamler uden lige, og er meget svær at gøre ordentlig rent. – I næste generation af bure vil dette system ikke komme på tale.

Burene måler alle ca. 45 cm i højden og 60 cm i dybden. De anbringes 3 i højden, og på et underskab med simple skydelåger for. Underskabene er gode til opbevaring af diverse løsdele. Med den indretning kan man fra gulvet bekvemt nå foderskåle m.v. i den øverste række af bure. Den nederste række nåes også uden at skulle helt ned på knæ. Her vil der også blive en lidt anden indretning på den næste generation af bure. Den øverste række kan uden videre gøre højere uden at det forringer de ovennævnte bekvemme højder af bundene i burene.

Eget foto fra vort fuglehus: De udvendige volierer står i forbindelse med det indvendige rum igennem flyvehuller, der måler 15 x 15 cm. Men på grund af en murtykkelse på ca. 33 cm bliver længden af hullet for langt i forhold til tværmålet. Det betyder, at det for nye fugle varer temmelig længe inden de lærer at flyve gennem hullet. Jeg vil tro at hullet burde have haft en højde og bredde på mindst på det samme som murtykkelsen.

Rengøring af bure og rum.

Som ovenfor anført gøres burene rene mindst 2 gange om måneden. Det indskrænker sig til at skifte bundlag, og sprøjte alle de udvendige skuffekanter for utøj. Mindst 2 gange om året er der tid til gennemgribende rengøring af bure og hele fugle rummet. Alle fuglene tages ud af burene. Her vil det være godt hvis man har 2 afdelinger til rådighed, så man kan tømme den ene helt for fugle. Dels er det nemmere at gøre ordentlig rent og dels bliver fuglene ikke påvirket af stress ved en sådan rengøring, der nødvendigvis strækker sig over nogle dage. Denne rengøring afsluttes med en desinfektion af bure og andet tilbehør. Hertil købes et hertil egnet middel, og man skal her være opmærksom på at det også skal være virksomt overfor Coccidiose, og derfor skal indeholde Kresol.

Frøautomat:

Eget foto fra vort fuglehus Vi har indrettet vort fuglehus med godt med bordplads, så er der plads til at anrette foderskålene. Der er selvfølgelig også både vask og rindende vand indlagt. Bemærk de dobbelte vandhaner, den ene indeholder almindelig byvand, og den anden regnvand fra vort eget system. Vi bruger imidlertid ikke regnvand mere af frygt for smitte fra de vilde fugle. På væggen hænger de nødvendige rekvisit-ter til det daglige brug. Der er indbygget lys under frøautomaten, det giver et fint lys ned på bordet. Frø til det daglige forbrug opbevares i 2-liters spande. De genopfyldes let fra frøautomaten på væggen efter hånden som det bruges.

Til opbevaring af det tørre frø har vi på væggen ophængt en ”silo” som er inddelt i rum der giver plads til forskellige blandinger. Siloen har udtag i bunden, således at det er let at hente frøene ud af den efterhånden som de skal bruges. Den er afdækket med et låg, så der ikke kommer urenheder ned til frøene.