V I T A M I N E R:


Denne artikel er bragt med tilladelse af forfatteren Ronald Hvam. Ronald er en meget erfaren kanarieopdrætter, og når vi her på siden bringer den, er det på grund af at den efter vor mening har et højt fagligt indhold. Vi skal gøre læserne opmærksomme på at den er skrevet til kanarieopdrættere. Men der er mange lighedspunkter til carduelisslægten, på grund af deres nære slægtskab.

Vitaminer:  Hvad er det?

Vitaminer er kroppens regulator.


Vitaminer er livsnødvendige stoffer for fuglene.

Vitaminer er et organisk stof der stammer fra planter eller dyr. Det er en del af det naturlige foder for mennesker og dyr, men det er ikke proteiner, kulhydrater eller vand. De er nødvendige for forplantning, opvækst og sundhed. Fuglene kan ikke selv fremstille dem, men skal optage dem gennem foderet.

De forskellige vitaminer har meget forskellige strukturer og funktioner. Men alle er de nødvendige for sundhed, kroppens celler og en normal funktion af organer. Vitaminer har en integreret funktion i enzymer, ved en mangel på et bestemt vitamin fremkommer en stagnation i stofskifte processen, hvorved den bestemte enzym udgår. Dette kan give et specifik eller en kompliceret mangelsygdom. Vitaminer er nødvendige ved opbygning og nedbrydning af protein, fedt og kulhydrater.


Vitaminer opdeles i to grupper: de fedtopløselige og de vandopløselige.


Til de fedtopløselige vitaminer hører A - D - E - K. De fremkommer i fedtrige stoffer og kan gemmes i kroppens reservedepoter.
De vandopløselige vitaminer er: biotine, choline, folinsyre, inositol, nikotinsyre, pantothensyre og vitamin C.  Alle vandopløselige vitaminer kan ikke oplagres i kroppens depoter, og skal derfor tilføres regelmæssigt igennem foderet.


Vitaminer i grundstof og foderstof.

I sin naturlige form, fremkommer vitaminer udelukkende i organiske stoffer, hvilket vil sige kun i produkter af vegetabilsk og animalsk oprindelse.
Antallet og indholdet af vitaminer, kan inden for det samme grundstof være meget varierende. I vegetabilske produkter er det bestemt af de genetiske anlæg på planten, voksestedet, klimaet, høsten og opbevaring m.m.  I animalske produkter kan vitaminindholdet også være stærkt varierende, det er bl.andet en af grundende til at man er gået over til at tilsætte foder syntetisk vitaminer.

I alle foderstoffer er vitaminer det mindst stabile. Det gælder både for naturlige som syntetisk vitaminer. Syntetiske vitaminer vil oftest være beskyttet mod nedbrydning af et beskyttende lag, eller være opløst i olie så vitaminerne ikke kommer i kontakt med lys og luft.

Sygdomsbilledet som følge af en mangel eller overdosering med vitaminer, vil i løbet af kort tid forårsager en kronisk eller akut sygdomsbillede og til sidst døden.

Hypovitaminose vil sige en mangel på en eller flere vitaminer i foderet, der før eller senere vil give et sygdomsbillede. Ofte vil der i yngleperioden være en ringe befrugtning og klækning af unger.

Hypervitaminose
vil sige at fuglene optager for store mængder af en eller flere vitaminer.
I praksis er det sådan at enten bliver vitaminerne brugt rigtigt eller forkert.


Vitaminmangel.

En mangel kan være en følge af en, eller en kombination af følgende årsager:

1). En fuldstændig vitaminmangel på grund af for lidt, ensidig eller forkert sammensat foder, f.eks foder der er for gammel, forkert opbevaret eller oxyderet hvorved vitaminerne er nedbrudt.

2). Tilstedeværelse af antivitaminer i foderet hvorfor der kun kan optages en ufuldstændig vitaminmængde i blodet.

3). Fuglene optager for lidt foder og dermed ogs å for få vitaminer.

4). Antibiotika i foderet ødelægger fuglens bakterieflora i mave og tarme, med den følge at fremstillingen af bestemte B vitaminer forhindres.

5). Ved æglægning overfører hunnen for få vitaminer til ægget og fosteret vil gå til grunde.

Overdosering med vitaminer.

Ved overdosering med fedtopløselige vitaminer vil der fremkomme opvækstproblemer, organafvigelser og afblegning af fjerene. En overdosering med B vitaminer forårsager en ubalance i de øvrige foderstoffer. I fuglehold, er det meget ofte brugt, at tilsætte fedtopløselige vitaminer A - D - E samt det vandopløselige B vitamin til foderet, uden at vide om de allerede er tilstede i det rigtige forhold.


Fedtopløselige vitaminer.

A - vitamin.


Alt efter hvilken funktion A vitaminet udøver i fuglens krop omtales det også som anti-infektionsvita­minet eller vokse vitaminet. Navnet frugtbarhed vitaminet kan også bruges, og det vil være mere rigtig end ved E vitaminet. Det videnskabelige navn på A vitaminet er “Retinol”.
A vitaminet er nødvendig for mange funktioner i fuglens krop, så som vedligeholdelse af slimhinderne, tarmkanaler og andre organer, synet, opvækst og forplantning, livsnødvendig for fosteret i ægget. A vitaminet findes udelukkende i produkter af animalsk oprindelse.
A vitaminet er meget følsom over for surt miljø. Oxydering opstår ved kontakt med lys, luft, varme, jern og mangansyre. Når A vitaminet oxyderer, vil E vitaminet også nedbrydes, forbindelsen der opstår, er giftig for fuglene. Normalt er let nedbrydelige vitaminer indkapslet.

A vitaminmangel.
Sygdomsbilledet kan være udtørret eller smuldrende hud, udtørrede slimhinder i næb og hals, luft og urinveje problemer. En formindsket modstandskraft mod infektion. Dårlig befrugtning og udklækning. Unger der fødes har ingen A vitamin reserve og dør inden for en uge hvis der ikke tilføres A vitaminer. Unger der overlever vokser langsom, løs fjerdragt og lav modstandskraft mod infektioner.

A vitamin overskud.
Forgiftnings symptomer for A vitaminer er formindsket ædelyst, langsom opvækst, diarré og afblegning af fjerdragten. Unge fugle kan dø ved en overdosering. Levertran er en af de vigtigste naturlige A vitamin kilde, men desværre er det også meget let til at oxydere, hvorfor brug må frarådes.

D vitaminer.

Vegetabilske produkter indeholder ingen D vitaminer.
D vitaminer er følsom over for oxydering. D vitaminet bliver gennem tarmene overført til blodet og lymfen. D vitamin reserven befinder sig i blodet.
En mangel på D vitaminer kan have følgende årsag. Fodret indeholder for lidt D vitamin. Fodret har et ugunstig calcium / fosfor indhold. Ved højt calcium indhold er der større behov for D vitaminer. Tarme forstyrrelse forhindrer optagelse af D vitaminet i blodet.

D vitamin mangel.
Følgende sygdomsbillede kan fremkomme. Unge fugle med dårlig skellet, forvoksning af ryghvirvel og brystbenet. Pjusket fjerdragt, ofte med afblegning af fjerene. Ved kronisk mangel dør ungerne inden for en måned. Fuldvoksne fugle får afkalkning af skelettet, derved er fuglene ret udsat for brud på ben og skellet.  Der kan fremkomme krampe hvor fuglen klaprer med vingerne, falder ned af pinden og ligger og ryster på bunden et par minutter.
Hunnerne kan ikke overføre tilstrækkeligt D vitaminer til ægget. Æggeskallen er mindre stærk, så æggene på grund af den dårlige struktur udtørrer eller beskadiges af hunnens negle. Unger der udklækkes vil have svag livskraft og benafvigelser.

D vitamin overskud.
Ved overdosering vil der ophobes for meget D vitamin i blodet hvor calciumindholdet stiger. Ved længere tids overdosering vil calcium blive udtrukket af skelettet og afsættes i blodvævet. Herved vil nyrer, hjerte og blodplasma tage skade.

E vitaminet.

E vitaminet omtales ofte som frugtbarheds vitamin. Men det er ukorrekt. Vitaminet har kun en indirekte indflydelse på fuglens frugtbarhed. E vitaminet er et anti oxydant og nødvendig ved mange stofskifte processer.
Naturlige E vitaminer fremkommer fortrinsvis i produkter af vegetabilsk oprindelse, specielt i kimen på frø. Æggeblomme er et animalsk produkt der indeholder E vitamin.
E vitaminet nedbrydes hurtigt ved kontakt med lys, luft, mineraler og oxyderende fedt. E vitaminet er et anti oxydant der beskytter A vitaminet og de essentielle fedtsyrer mod oxydering. Såfremt der ikke er E vitaminer, eller et andet anti oxydant tilstede i foderet, vil A vitaminet hurtigt nedbrydes og hanner og hunner bliver sterile. Korter tids reserve findes i binyrer, tekstiler og hypofysen. Længere tids opbevaring finder sted i blod og lever.

E vitamin behovet.
Behovet er stærkt afhængig af mængden af umættede fedtsyrer, selen og anti oxydanter i foderet. Jo mere fedtsyre desto større er behovet for E vitaminer eller et andet anti oxydant.

E vitamin mangel.
Sygdomsbilledet på E vitamin mangel er ligevægts forstyrrelser, det begynder med ukontrollerede bevægelser af hovedet, hvorefter der indtræffer total lammelse og efter kort tid døden. Det er specielt unge fugle der rammes, årsagen er at hunnen ikke har overført tilstrækkelige E vitaminer til ægget. Lav eller ingen udklækning, misdannede fostre der er døde i ægget.

E vitamin overskud.
Et overskud vil overvejende blive udskilt med afføringen.

K vitaminet. 

K vitaminet nedbrydes hurtigt af lys, luft, syrer, baser og sulfapræparater. Hvis K vitaminet kommer i kontakt med trækul, kan fuglene ikke udnytte dem. Trækul kan ikke fortæres af fuglene, således vil de vitaminer der absorberes af trækullet blive udskilt sammen med det.

K vitamin mangel.
En mangel på K vitaminer formindsker produktionen af prothrombine i leveren. Herved vil thrombine indholdet i blodet blive for lavt, og blodet vil have længere tid om at størkne. Det betyder at ved selv små kvæstelser kan fuglen forbløde. En fugl med tarmparasitter eller orm har brug for et ekstra tilskud af K vitaminer, fordi parasitterne irriterer tarmenes vægge så der opstår små blødninger. En langvarig behandling med sulfapræparater eller antibiotika forhøjer behovet for K vitaminer.


Vandopløselige vitaminer.

B- vitaminer.

Under B vitamin komplekset henregnes 11 vitaminer. De er alle vandopløselige og let at optage for fuglene. I kroppen bliver de brugt som byggestof og enzymer. B vitaminet forekommer i mange vegetabilske og animalske produkter, men indholdet i beslægtede produkter kan være meget varierende. I planter og frø er vitaminindholdet afhængig af de genetiske anlæg, jordbunden, klimaet, bestøvningen, høsten opbevaringen og behandlingen. Fuglene skal regelmæssigt optage B vitaminer gennem foderet, da kroppen ikke kan oplagre reserver.

B1 -vitaminet.
Den er nødvendig for udvikling af fosteret, opvækst på de unge fugle, ædelyst, opretholder konditionen på mavesystemet, omdanner fedt til kulhydrater og hjælper ved optagelse af kulhydrater.
Organer med et højt energibehov så som muskler i vingerne, hjertet m.m har et stort behov for  B1- vitaminer. En mangel forårsager manglende ædelyst, langsom opvækst, vægttab og krampe i nerver. Ved krampe i nerver, vil hovedet blive trukket bagover fordi nakkens muskler er de hårdest angrebne, samtidig vil bug og benenes muskler angribes så fuglen ikke kan holde fast på siddepinden. Ved svære tilfælde vil fuglen ligge i krampe på bunden af buret i flere minutter (vil oftest forekomme ved unge fugle under opvækst).

B1 -vitaminet fremkommer i mange vegetabilske og animalske produkter men er følsom over for varme, lys og luft.

B2 – vitaminet.
Vitaminet er en bestanddel af et dusin enzymer og bl.andet nødvendig ved stofskiftet på proteiner, fedt og kulhydrater. En mangel giver et meget varierende sygdomsbillede, fosteret dør i den anden halvdel af rugeperioden, unger får pjuskede dun og forvokset tæer. Almindelige sygdomstegn er muskel krampe med ukontrollerede bevægelser, langsom opvækst. Vitaminet fremkommer i de samme grundstoffer som B1 - vitaminet.

B6 - vitaminet.
Vitaminet er nødvendigt ved stofskiftet på proteiner, fedtsyrer samt et antal processer hvor bestemte enzymer er nødvendige. En forhøjet optagelse af protein, kulhydrater vil også forøge behovet for vitaminet. Hvis hunnen overgiver for få vitaminer til ægget vil der blive en stor dødelighed i ægget. Unger der udruges vil hurtig vise vitaminmangel ved svag foderoptagelse, langsom opvækst, dårlig fjersætning. Vitaminet nedbrydes af lys og luft. Forekommer i gær, kimen på frø, hvedeklid, fiskemel, æggeblomme og mælkeprodukter.

B12 vitaminet.
Vitaminet fremkommer udelukkende i animalske produkter så som mælk, ost, gær, æg m.m.
Vitaminet er det eneste der indeholder et metal nemlig kobolt. Et andet navn for vitaminet er APF, en forkortelse for Animal Protein Faktor. Et tankevækkende navn da vi med kanarier arbejder med en frøædende fugl, men ved ensidig brug af vegetabilske produkter (frø), vil der fremkomme et sygdomsbillede der kun kan helbredes ved et tilskud af animalsk protein.
Vitaminet opfylder en funktion ved dannelse af protein (i blodet), fedt og kulhydrater samt ved fremstilling af methionine til cystine.
En mangel giver dårlig udklækning, oftest vil fosteret dø sidst i rugeperioden.


Biotine.

Det er nødvendigt ved stofskiftet på protein, fedt og kulhydrater. Antibiotika og sulfapræparater hæmmer optagelse af biotine. En mangel dræber fosteret i starten af rugeperioden, det døde foster vil have misdannet skellet. Unger der alligevel udruges har ukontrollerede bevægelser og dør inden for en uge. Mangel kan medføre nubret hud ved næbroden, øjne der klæber sammen af udflydende fugt, skorper på næb og under fødder, skøre fjer der nemt knækker, svækkede muskler så fuglen næsten ikke kan flyve. Lever og nyre kan også tage skade.
Biotine forekommer i mælkepulver, lever, æg, bælgfrugter og gær.

Choline.
En mangel vil have negativ indflydelse på udklækning og opvækst. Choline er ustabil, derfor kan man tilsætte syntetisk coline til foderet. Naturlige reserver findes i lever, gær, fiskemel, mælkepulver, æg, frø.

Folinsyre.
Den er nødvendig for dannelse af røde blodlegmer og fjerene. Højt indhold af protein og fedt i foderet forhøjer også behovet for folinsyre.
En mangel forårsager at ungerne dør i ægget de sidste dage af rugeperioden. Unger der fødes vokser langsom med en dårlig fjersætning. Blodmangel, hvorved mindre farvestof fremføres til de voksende fjerceller der så bevirker at fjerenes farve afbleges.
Naturlig forekomst i grønne plantedele, flæsk, lever, fiskemel, æg, mælkepulver, frø.

Inositol.
Det er en alkohol der fremkommer i vegetabilsk og animalsk væv. I frø fremkommer det i en bunden form som fytine og kan derved optages af fuglene. For fuglene er det nødvendig for en god opvækst, fedtstofskifte og beskyttelse af den optagne sperma i æggelederen.
En mangel giver dårlig befrugtning, forstyrrelse i opvæksten, problemer med nerver og afvigelse på lever.

Nicotinsyre.
Den er nødvendig for opvækst, befjering og fordøjelses systemet. En mangel giver dårlig opvækst og fjersætning samt problem med fødder på grund af slap akillessene.
Fiskemel, byg, havre indeholder rigelig mængde ikke bundet nicotinsyre.

Pantothensyre.
Fremkommer i alle kropsceller og er derfor meget vigtig.
En mangel medfører at ungerne dør i ægget kort før udrugning. Fugle med mangel vil fremvise en pjusket fjerdragt fordi fjerbarder knækker. Skorper ved næbrod og øjne. Kronisk mangel giver bare pletter på hoved og hals. Naturlige forekomster af pantothensyre er ikke stabile.

C vitamin. (askorbinsyre)
Indvirker på opbygning af brusk og bindevæv, ved optagelse af calcium i skelet og æggeskal samt ved syntesen på hormoner fra binyrer.
C vitaminet er ligesom E vitaminet en anti oxydant. I fuglens krop dannes C vitaminet i nyrer og lever og kan deponeres i leveren. Ved en rigtig fodring og under normale omstændigheder, vil det ikke være nødvendigt at tilsætte ekstra C vitaminer til foderet.
Hvis en fugl er i stress tilstand (udstilling eller lignende)eller er syg, kan det være en fordel at tilsætte syntetisk vitaminer til foderet.


Tilskud af vitaminer.


Da sygdomsbilledet på både en mangel som overdosering af vitaminer er meget diffus, skal man så vidt muligt prøve at afstemme foderet efter fuglenes behov, så det ikke er nødvendigt med et ekstra tilskud af vitaminer. Der er meget få der kan afgøre hvilken vitamin der eventuelt er behov for og man risikerer at gøre mere skade end gavn. Tilskud af vitaminer i drikkevandet er oftest nytteløst da de nedbrydes lynhurtigt, og er glasset ikke 100 % rent og sterilt, nedbrydes vitaminerne også af de mikroskopiske urenheder.

Fældeperioden:
Fældeperioden er en meget krævende proces for fuglene. De unge fugle skal bruge meget energi til at vokse og danne nye fjer. Ældre fugle vil oftest gå i fældning lige efter yngleperioden, hvor de har brugt mange kræfter på sang, æglægning og opfodring af ungerne, hvorfor reserverne er langt nede. I denne periode skal fuglene så absolut have en optimal foderblanding så alle behov er dækket ind. En afstemt foderblanding kan f.eks bestå af en frøblanding med mange mørke frøsorter, spiret frø iblandet cous-cous og æggefoder samt et par gange om ugen 2 hårdkogte æg, æggefoder samt grønt. Det vil dække fuglenes behov for foderstoffer så der ikke skal gives ekstra tilskud af vitaminer.

Hvileperioden:
I hvileperioden skal fuglene slappe af og opbygge deres reserver oven på fældningen. I den periode er fuglenes behov for foder anderledes lavt, selvfølgelig afstemt efter omgivelserne, nu hvor de har et mindre aktivitets niveau. 
Når man hver dag giver fuglene en god afstemt frøblanding med en del lyse frøsorter, samt æggefoder og lidt grønt, er der ikke behov for ekstra vitaminer.

Opstartperioden:
Den vigtigste tid på hele året, da det er her vi ligger fundamentet for en vellykket yngleperiode.
Nu skal vi have opbygget en maksimal reserve på fuglene, så de har alt hvad der skal bruges, når hunnen skal overføre de nødvendige stoffer til kimcellen der vokser i ægget.
Husk at en kanarie ikke optager mere end 3,5 til 4 gram foder om dagen. Derfor skal vi forsøge at afmåle foderet, så de tvinges til at æde alle de foderemner vi fodrer med. Får de for meget at vælge imellem, vil de ofte kun æde deres favorit foder. Det kunne f.eks være at de bedst kan lide kanariefrø og fortrinsvis æder det, men det dækker jo langtfra behovet for aminosyrer og vitaminer.
Vi vil derfor have hunner der ikke er i optimal ynglekondition, få æg, blanke æg, unger der ikke fodres og andre af den slags fortrædeligheder.

Foderemner jeg bruger er:
Et grundfoder bestående af en frøblanding med mange mørke frø samt æggefoder og grit.
Et opbygningsfoder bestående af spiret frø iblandet, cous-cous, hårdkogt æg, ærter, majs, æggefoder, spirulina og en gang om ugen lidt multivitaminpulver.
Denne sammensætning har jeg haft gode erfaringer med, den dækker fuglenes behov så de er i optimal kondition ved yngleperiodens start. Min opstartperiode strækker sig samlet over to måneder, hannerne får 16 timers lys i begge måneder mens hunnerne kun får en måned, men i hele perioden får begge hold selvfølgelig samme foder.

Yngleperioden.
Fra fuglene begynder på redebygning til ungerne udruges, gives der kun en frøblanding med mange lyse frø samt lidt æggefoder. Det gør jeg for ikke at overstimulere hunnen med proteiner under rugningen. Så snart ungerne er udruget får de derimod samme foder som i opstartperioden samt hver dag et halvt hårdkogt æg med skal. Husk at ungerne der lige fravænnes forældrene ikke kan knække skallen på de tørre frø, derfor skal man fortsætte med samme foder som under opmadningen. 

Ronald Hvam.

Vi takker Ronald Hvam for at vi må bringe artiklen her på siden.

Tilbage.