S Y G D O M M E:

De amerikanske siskner er desværre ikke altid lette at holde fri for sygdomme. Det er derfor en god regel, med mellemrum at få foretaget analyse af deres ekskrementer, hos en dyrlæge der er vant til den slags. Men det er også vigtigt at vi selv som fugleholdere holder et godt øje med ekskrementernes udseende. Det giver hurtigt en rettesnor om der er noget er under opsejling. Hvis ikke man reagerer omgående når der er forandringer, og sætter ind med det rette middel er det ofte for sent. - Jeg taler her af bitter og dyrekøbt erfaring.

Du kan nederst på siden se link til en artikel af Frau Prof. Dr. med. vet. Alexandra Scope, Wien. Her er en grundig gennemgang af hvad der evt. kan være galt med fuglens fordøjelsessystem. Men det er altid en god ide at konsultere en dyrlæge også.

En af de værste sygdomme for carduelis slægten er coccidiosen. Det er en sygdom forårsaget af et mikroskopisk dyr der lever i fuglenes tarmsystem, alle fugle har det, men fuglens tarmflora vil normalt kunne forhindre sygdommen i at komme til udbrud. Men hvis fuglene udsættes for bl.a. stres (udstilling, flytning, rengøring m.v.) er der stor risiko for at sygdommen får overtaget. Der er det specielle ved coccidier at de lever både i og udenfor fuglen. I miljøet udenfor fuglen, benævnes de oosysten. Her overlever de bedst i et fugtigt miljø, det betyder derfor at fugt er en af de værste årsager til opblomstring af coccidiose. Vores udevoliere er derfor totalt overdækkede. Og når efteråret kommer med regn bliver også fronten afdækket. Badevand får fuglene kun hver anden dag, og kun i ca. 1 time. Derved undgår man at de drikker af forurenet vand, og ligeledes at der opstår fugtige områder der hvor badekarret er anbragt.

Man kan se disse Oosysten æg i mikroskop, og derved konstatere om fuglen har udbrud af coccidiose. (Nogle opdrættere mener selv at kunne konstatere det, men det kræver nogen øvelse for at kunne afgøre om der er for mange Oosysten æg. Hvis man skal foretage en prøve skal det være på ekskrementer taget fra fuglen om eftermiddagen i perioden mellem kl. 16,00 og 20,00. Der er nemlig det specielle ved det, at oosysterne kun kommer med ud af fuglen netop i denne periode. Endelig skal man også være opmærksom på ved behandling at det ikke kun er fuglene som skal med Baycox eller ESB3, men også samtidig at behandle omgivelserne, bure, voliere, skåle, drikkekar, siddepinde m.v. Det gøres med et desinfektionsmiddel som indeholder midlet Kresol, som er effektivt overfor coccidiose.

I ynglesæsonen 2007 havde vi problemer med at ungerne døde 2-4 dage gamle. De var meget mørke på bugen, så vi troede det måtte være den "sorte plet". Vi forsøgte at behandle fuglene for dette, men det hjalp kun meget begrænset. En af de gamle fugle så også døde og havde umiddelbart for os symptom på leverskade. Det var nu på tide at opsøge dyrlægen. Efter en opduktion var diagnosen klar: Coccidiose med følgeskader på organerne. Det var for os overraskende, at det var coccidiose vi havde. Af de befrugtede æg overlevede kun ca. 25% som unger på pind. Nedenfor er indsat fotos af de opducerede fugle.

	Eget foto: 1,0 Yarrell død i ynglesæson 2007. Diagnosen var Coccidiose, med følgeskader på organerne.
	Eget foto: Sisken unge død i ynglesæson 2007. Diagnosene var coccidiose.

Ungfugle er meget udsatte for coccidiose, specielt i den første fældeperiode. Der er derfor nu mange opdrættere der behandler forebyggende mod denne sygdom. Behandlingen foretages med enten Baycox eller ESB3, begge dele kommes i drikkevandet. Det kan f.eks. være 2 dages behandling hver 14. dag. Hvis man benytter denne metode bør man være opmærksom på genopbygning af fuglenes tarmflora og et ekstra tilskud af K-vitaminer. (Se nærmere under linkene til GENERELT og VITAMINER).

Der kan selvfølgelig være forskellige holdninger til om man ønsker at give medicin som forebyggende, men et er sikkert, hvis vi ikke holder vore fugle fri for coccidiose og andre sygdomme vil mange af de arter vi har i dag ikke bestå i fangenskab om ganske få år. Det gælder naturligvis ikke Kapuzinersisknen og enkelte andre som er så domisticerede, at de kan overleve i de miljøer som er tilstede uden den forebyggende behandling. Hvis vi derimod kan holde sygdommene nede på et acceptabelt niveau er der også muligheder for at sikre vore bestande i fremtiden. Vi kender mange sisken folk i det sydlige, og som ligger på 5-10 unger på pind pr. par om året. Og det er ikke begynderheld, de gør det vel at mærke hvert eneste år.

Med hensyn til brug af dyrlæge hører man ofte blandt fuglefolk (sisken folk) udsagnet: Vi får altid det samme at vide: Det er coccidiose. Som ovenfor nævnt bør vi nok lære at tage denne sygdom meget alvorlig blandt vore fugle. Selvom man ikke umiddelbart tror man har det, så er det en alvorlig lidelse.

Men der er naturligvis mange andre sygdomme som f.eks. E-coli bakterier, mega-bakterier, sort-plet og mange mange flere som vi må lære at takle rigtig. Der er nedenfor indsat link til artikler om behandling af sort-plet.

Endvidere er der link til artikel af Ronald Hvam omhandlende parasitter, coccidiose, E-coli bakterier, salmonella, svedesyge, kopper m.v. - Det er en meget grundig, uddybende og stor artikel, der er derfor på siden indsat "links" så det er lettere at manøvrere på denne.

Fugleekskrementer som indikator for forskellige sygdomme.
Frau Prof.  Dr. med. vet. Alexandra Scope, Østrig.

Sort Plet: Herr Rudolf Spachmann, Marbach, Tyskland.

Sygdomme ved kanarier: Ronald Hvam, Engesvang, DK

Ronald Hvam har skrevet adskillige artikler om kanariefugle, og om mange af deres sygdommene, disse forekommer for manges vedkommende også hos siskner).