F O D E R  -  V A N D:

Når man fodrer siskner, er der et par gode råd, som vi gerne vil give videre til læserne. Vi har fået dem fra nogle af vores meget gode venner. Det er begge meget erfarne fuglefolk, og med livslang erfaring i at passe fugle, og i særdeleshed siskner.

Råd Nr. 1: Wim Annink, Borne, Holland:
"Kun en smule af alting". Husk at fodre alsidigt, giv fuglene noget forskelligt, men kun en smule af alting. Hvis fuglene f.eks. er meget begejstrede for det halvmodne frø du har fundet til dem, så husk, at de næste dag ikke skal have dobbelt ration, det er IKKE dobbelt så godt. Fodringen skal være så varieret som overhovedet muligt, og kun i små mængder!

Råd Nr. 2: Karl Biedermann, Faulensee, Schweiz:
"Et godt foder er først et godt foder når fuglene har taget det". Husk at når man blander f.eks. blødfoder er det fristende at komme "gode" ting i. Men husk på, at fuglene ikke tager noget hvis de ikke kender det. Det kan derfor være en katastrofe hvis vi i yngletiden ændrer i deres opmadningsfoder, ja bare det at det smager anderledes, også selv om det ser ens ud. Hvis de ikke bærer det til ungerne kan det måske sætte disse tilbage i deres vækst, eller i værste fald koste dem livet. - Når du forsøger med noget nyt, så foretag ændringen langsom, og helst ikke i yngleperioden.

Tørt frø:

Vore siskner har hele året tørt frø til rådighed. Vi bruger udelukkende siskenblandingerne fra Matthias Blattner i det sydtyske. Det er ganske vist en lang transport af foderet, men den kvalitet vi her kan få er svær at finde andre steder. Det gælder både hvad angår frøsammensætningen, men også kvaliteten på det frø som indgår i blandingen. Tidligere var mange af den opfattelse, at sisknerne skulle fodres næsten udelukkende med negerhirse. Det giver imidlertid på længere sigt leverskader, og vil også ofte resultere i at fuglene bliver for kraftige. Vi køber normalt følgende blandinger: Zeisig 1A, Zeisig 1 og Zeisig Diät. Hvem der får hvad kan du læse mere om på siderne der fortæller om de enkelte arter.

Normalt køber vi som nævnt vores frø i færdigblandinger. Men der bør dog fremhæves et enkelt frø, nemlig Chia. Det er i fugleverdenen et forholdsvis nyt frø, men det er et frø der indeholder mange fortrinlige egenskaber, som gør det særdeles velegnet som foder til vore siskner. Du kan læse mere om frøet i en artikel skrevet af Versele-Laga, (se link nederst på siden). - Chia indgår bl.a. i Blattner´s Zeisig 1A.

Du kan selvfølgelig også blande frøet selv. Der findes en opskrift på en siskenblanding i den hollandske bog: "De Amerikaanse Sijzen" af Aswin Lemmens. Den indeholder 59 forskellige frøsorter. Det er næppe nødvendigt, men det vil også være svært eller umuligt at finde et tilstrækkeligt udvalg her i Danmark for en god og varieret siskenblanding. Vi har for år tilbage selv blandet frøene, men det er et stort og krævende arbejde, og prismæssigt var det ikke billigere end de færdige blandinger.

Spiret frø: (Er en del af blødfoderet).

Spiret frø er udelukkende negerhirse. Når vi kun bruger denne ene sort et det af den grund, at man så nemmere kan få spirerne til at komme samtidig. Forskellige frø vil nemt give en forskellig spiretid. Et slags frø betyder at det er lettere at få en "tør" spiret frø til rådighed. Det vand eller fugt som fuglene skal have får de ved at drikke vand og IKKE igennem et fugtigt foder!
Negerhirsen der anvendes er en god spiredygtig kvalitet, og er også fra M. Blattner. En sådan er en brunlig negerhirse, og IKKE den som ser "fin og sort ud". Den vil ofte være behandlet for at få det fine udseende, men det er ikke et godt foder. Spiringen foregår på følgende måde:
1. dag:
Negerhirsen skylles godt og sættes under vand, rigeligt med vand, idet spireprocessen kræver ilt, og det kan frøet jo kun få fra vandet. Hvis man har mulighed for det er det fuldt tilstrækkeligt med ca. 6-8 timer under vand, det spirer faktisk endnu bedre når det ikke bliver "druknet" så længe.
2. dag:
Negerhirsen skylles grundigt igennem igen, og skal så dryppe af eller vandet slås fra indtil det er så tørt som muligt. Hældes herefter op i en flad skål, i et tyndt lag og afdækkes med en glasplade med en luftspalte. Her må man prøve sig ledt frem. Ved for stor en luftspalte udtørrer frøene, og ved for lille spalte er frøet for fugtigt.
3. dag:
Negerhirsen er klar til brug. Der skal IKKE skylles mere. Frøene skal nu være så tørre at de ligger "løse" og kan "rulle" ved et let slag på skålens kant, men skal selvfølgelig være så fugtigt, at det er friskt. Når det når det stadige kan det i nogen tid opbevares i køleskab, med et næsten tætsluttende låg over. Det bliver iøvrigt ved denne opbevaringen en smule mere tørt. Hvis ikke frøet kan spire efter 2 døgn, ved en temperatur på 18-20°, er det ikke tilstrækkelig spiredygtig.

God negerhirse ser således ud efter 48 timer, ved ca. 18-20°. Nogle af spirerne her er dog for store. Den bedste foderværdi er når kimen netop er brudt gennem skallen. Hvis man kun har det stående under vand i 6-12 timer kan en god og spiredygtig negerhirse udmærket være tilstrækkeligt spiret på under 1½ døgn! Det spirede frø skal holdes helt fri for skimmel og mug. Man kan evt. rense frøet for kim m.v. ved hjælp af Mono-Prop inden det sættes til spiring. Fuglene får det normalt iblandet æggefoder, dog rent når de har unger. (Se under blødfoder nederst).

Æggefoder: (Er en del af blødfoderet).

Æggefoder er efterhånden blevet den fælles betegnelse vi benytter om det tilskudsfoder som vi giver til vore fugle i opmadningstiden og fældetiden. Det kan være et færdigkøbt foder, af forskellig fabrikat, eller det kan være hjemmelavet efter den gamle recept med et hårdkogt æg, findelt med en gaffel og blandet op med rasp, til det danner en homogen masse. (Husk at ægget skal koges mindst 10 min). Andre opdrættere har andre opskrifter, men ens for dem alle er, at de har samme formål, at tilføre ekstra proteiner. Det er et tilskudsfoder som vi giver til fuglene i den tid hvor ungerne skal vokse sig store og i den tid hvor der skal ansættes ny fjerdragt. I den øvrige tid af året kun i mere begrænsede mængder, 2-3 gange om ugen og i noget mindre mængder.

Husk at proteinindholdet i æggefoderet heller ikke må blive for højt, men skal ligge på ca. 18-21% råprotein. Hvis det bliver for højt kan det nemt forårsage tynd mave hos ungerne, og det var netop ikke hensigten. Nogle opskrifter går på at man slår ægget ud på panden, iblander sødmælk og varmer det hele op indtil det får en fast konsistens. Mælk er pattedyrenes føde og energi til deres unger, men til fugle er det ikke egnet. Fuglens tarmflora mangler det enzym der er i stand til at spalte mælkesukkeret, og det er derfor ikke at anbefale.

Vores opskrift på et godt æggefoder følger her:
Man slår ca. 10 æg ud i en skål, og rører det sammen til en homogen masse. Hældes på en teflon pande med en spiseskefuld olivenolie på. Det varmes under svag varme og omrøres indtil det udgør en fast konsistens (røræg). Det må ikke danne skorper mod panden. Denne masse presses igennem en køkkensi så den bliver findelt. Man kan også bruge en kartoffelpresse, det er væsentlig lettere, og en sådan koster mindre end 50,- Kr. Når æggemassen herefter er findelt kan den blandes med tørt æggefoder, færdigkøbt. Vi blander på følgende måde:
En del af æggemassen
En del af Spinus, Eifutter. (Fra Blattner).
En del af Orlux, Eifutter Waldvogel
Endvidere tilsættes algeproduktet Spirulina, efter opskriften herpå.
Denne blanding står nu i nogle timer, og æggenenes fugt vil så blive opsuget i det tørre færdigkøbte æggefoder. Herefter fyldes på egnede, mindre PVC skåle, med tætsluttende låg og kommes i dybfryseren. Når det hældes løst op i disse skåle bibeholder det en luftig konsistens og fryser ikke mere sammen end det er let at tage den ration op man daglig skal bruge. Jeg tager det op umiddelbart før brug, og breder det ud over det spirede frø. Efter kort tid er det tøet op og kan sættes ind til fuglene. - (Se blandingsforholdet herunder).

Blødfoder: (Spiret frø + Æggefoder).

Vi har gennem årene prøvet mange forskellige slags af blandinger af blødfoder, bestående af færdig købt æggefoder og i andre perioder som hjemmelavet. Vi har ikke kunnet konstatere nogen forskel med hensyn til antal unger om vi har brugt det ene eller det andet. Men det er mere et spørgsmål om at finde et foder som fuglene også gerne tager til sig. (Råd Nr. 2!) En af de bedste blandinger som vi har brugt, og stadig bruger, får du opskriften på her:

Det færdige blødfoder blandes én gang om dagen. I den tid hvor der er unger kan det sagtens opbevares i køleskabet til de ekstra gange som man fodrer. Blandingen ser således ud:
2 Dele af spiret negerhirse, (som ovenfor beskrevet).
Tilsættes:
1 teskefuld flydende ølgær, (ca. 1½ ml, Bier-Hefe).
½ teskefuld flydende Lecithin-olie, (ca. 1 ml, Lechitin-Öl)
De 2 væsker fordeles i hele den spirede blanding.
Herefter tilsættes:
Orlux produkterne: Probi-Zyme og Bio-Digest, i.flg. indlægssedlen.
(De tilsættes i.flg. skema eller behov - se link nederst på denne side).
Det fordeles i blandingen.
1 Del af æggefoder, (fra dybfryseren af ovennævnte blanding).
Fordeles ud over det spirede frø, står i ca.15 min. og blandes herefter sammen.

Således ser den færdige blanding ud, med 2 dele af spiret negerhirse og én del af æggefoderet. Her gælder det også, at den færdige blan-ding skal være tør så den kan "rulle" ved et let slag på skålens kant. Med hensyn til fodring med blødfoderet, og hvornår der iblandes Probi-Zyme og Bio-Digest henvises til skema "Vitaminer & Blødfoder". På samme side kan du se en produktbeskrivelse af Ølgær og Lecithin-olie. Link hertil.

Mælkebøtte hoveder:

Hvert år høstes halvmodne mælkebøttehoveder som opbevares i dybfryseren. Når hovederne er afblomstrede og igen har lukket sig sammen, og herefter har skudt den gule top op, så er det tid at høste dem. Man klipper fanerne af, ca. ½ cm over frøene, og bevarer en stilk på ca. 2½-3 cm. Det er så efterfølgende nemt at sætte dem fast i forgitteret. Vores siskner får dem rationeret og kun når de har unger, 1 hoved morgen og 1 hoved aften pr. unge de har. Hvis det kniber lidt med at de fodrer ungerne tilstrækkeligt godt kan man selvfølgelig blive nødsaget til at give lidt flere. De vil som regel bære frøene direkte til ungerne når de selv har taget dem. Når man skal plukke mælkebøtterne skal man udsøge sig et sted hvor der er STORE hoveder, ellers giver det ikke rigtig noget.

Hvis man har prøvet at plukke mælkebøttehoveder i størrelses ordenen af 30-40 liter af færdige hoveder ved man én gang for alle hvad det betyder for ryg og ben, :-(( - Jeg har derfor udtænkt et plukke-apparat, hovedbestanddelen er skaftet fra et udtjent skuffejern, og så lidt mere. Med den kan du gå oprejst, og på et godt plukkested er det overkommeligt at få gjort. Så er der kun at klippe fanerne af når du kommer hjem, før de kan dybfryses. - (Se billeder af plukke-apparatet under TEGNINGER  + TEKN. BILLEDER).

Hovederne tages op ca. ½ døgn før brug, i det antal som skal bruges i det følgende døgn, og anbringes i en lav skål, på lidt køkkenrulle, afdækkes med en glasplade med en lille luftspalte. Køkkenrullen suger fugten så hovederne ikke er så fedtede og glaspladen holder på fugten så hovederne ikke åbner sig inden fuglene får dem ind. På denne måde kan man nemt opbevare til hele dagens forbrug. Det er vigtigt at hovedet anbringes i gitteret så fuglene holdes væk fra bunden af buret med urenheder af ekskrementer m.v. Jeg samler ca. 30-40 liter af mælkebøttehoveder til fryseren hvert år. Hertil kommer selvfølgelig det som de får direkte fra naturen uden at det først har været frossen.

Halvmodent hirse, og andet:

Mange opdrættere bruger halvmodent frø af kolbehirse og sølvhirse. Jeg har tidligere skrevet på dette sted, at der ikke var den store interesse for de halvmodne hirser fra dybfryseren. Den opfattelse må jeg imidlertid nu til at ændre (Feb. 2008). Vi har prøvet at fodre med det, nu i en længere periode, og det er et fortrinligt foder når fuglene først har vænnet sig til det. Hvis det gives til de fravænnede unger tager de først selve hirsefrøene, hvorefter de piller stænglerne totalt fra hinanden. - Men det gælder dog stadig, at de tager de halvmodne mælkebøttehoveder først. Så dem må, og skal, der være plads til i dybfryseren.

Man kan selvfølgelig også dybfryse andre halvmodne frøstande, f.eks. grå bynke og natlys. Men det er jo også et spørgsmål om plads i fryseren, og mælkebøtterne fylder ikke meget i forhold til de frø man får ud af det, - og forhåbentlig små siskenunger :-))

Grønt:

Af grønt bruger vi næsten udelukkende kinakål. Det er stabilt at få fat på hele året (købes). Fuglene får ikke ret store mængder af grønt, ca. som et lille frimærke pr. fugl pr. dag til Mexikansk sisken. De andre får en smule mere. Når vi bruger kinakål har det sammenhæng med, at det er en af de grøntsager som indeholder mindst nitrat. Man kan også bruge julesalat, men det er ikke så stabilt at få hele året. Nogle opdrættere er af den opfattelse, at den lidt bitre julesalat gør at fuglene fodrer ungerne bedre, og det kan være en fordel hos f.eks. den Gulbugede sisken som ofte kan være lidt "træg" med at fodre ungerne helt færdige.

Animalsk foder:

Det er ikke nødvendigt at give sisknerne animalsk føde for at få unger på pind. Men de tager det efter tilvænning meget gerne. Vi har i en periode købt både frosne myreæg og frosne pinkys. Det bedste er pinkys, dem er de ret begejstrede for. Vi gav dem i meget små mængder blandet i blødfoderet. Det er helt sikkert et godt foder, og i den periode havde vi efter fældningen meget flotte fjerdragter på alle fugle. Når vi ikke har brugt det i en periode, skyldes det frygt for sygdom p.g.a. den risiko der er i at der kunne blive "glemt" en. Hvis den så efterfølgende kom frem igen kunne den måske udgøre en risiko for en forgiftning m.v.

Foder til redeunger og ungfugle:

Forældrefuglene får ca. 2 dage før æggene klækker igen blødfoder og vitaminer i.flg. skema. Blødfoderet er en blanding som beskrevet ovenfor og når ungerne er der får de 3 gange dagligt rent spiret negerhirse. Når det sættes ind går de som regel omgående ned til skålen og henter det til ungerne i reden. Morgen og aften får de mælkebøttehoveder. Grønt gives stadig hver dag, men i den tid hvor ungerne er i reden får de det kun sidst på dagen. Grønt i begrænsede mængder er godt, men det er også meget fugt, og det vokser ungerne ikke meget af. Når de får det om aftenen er det med til at give ungerne lidt mere fugt til de mange timer uden føde.

Når ungerne kommer ud af reden er det vigtigt at de finder hen til foderet og at de hurtigt lærer selv at tage føde til sig. Det gælder specielt ved Gulbuget sisken. Hvis ikke foderet er anbragt så de hurtigt finder det kan det i værste fald koste dem livet, idet forældrene ofte vil være meget optaget af at komme igang med det næste kuld. Vi har, specielt i starten af vores tid med siskner, mistet ikke helt få unger på det grundlag, og det er selvfølgeligt meget ærgeligt at skulle se på at de dør af den grund. Men hvis man anbringer foderet hvor ungerne opholder sig, altså oppe på pindene, så lærer de det til gengæld meget hurtigt, ofte i løbet af max. 2 dage. Vi har endog set både Kapuziner og Gulbuget nippe til føden allerede på 1. dagen!

Eget foto: "Foderbro" - Når ungerne er fløjet af reden er det meget vigtigt at de straks finder føden. Det gælder specielt ved Gulbuget sisken. Det kan koste ungerne livet hvis de ikke ret hurtigt selv finder føden!

Vi har lavet en "bro" af trådnet som anbringes på tværs af 2 siddepinde. Herpå sættes 2 skåle med deres foder. I den ene er der er blødfoder og rent spiret negerhirse, og i den anden er der rent perilla frø. Ved perilla frø er skallen så tynd at ungerne nemt klarer at knække den lige fra starten. Når de så først har lært at tage føde selv fra disse skåle anbringes de efter et par dage nede på bunden på foderbordet. Forældrefuglene er jo vant til at føden er her, og ungerne følger så straks med ned idetr de nu er vant til selv at skaffe sig føde.
Vi har selvfølgelig også prøvet at fjerne rede og redemateriale i det håb, at forældrene så ville gøre det første kuld færdige, og de kunne så bagefter starte et nyt, - hvis de stadig havde lyst. Men de er ofte så ivrige, at det ikke rigtig hjælper, hunnen plukker i løbet af få timer alle fjer af ungerne, og anbringer disse i foderskålen, og så er man jo ikke kommet videre.

Det er vigtigt at ungerne efter fravænning lærer at tage andet end blødfoder og perillafrø. De skal have samme frøblanding til rådighed som deres forældre får. Man må ganske langsomt lære dem, at det tørre frø også kan bruges som føde. Man kan efterhånden nedtrappe blødfoderet, således at de efter periode på ca. 5-6 uger er foderfaste. Det fungerer bedst hvis ungfuglene ikke går for mange i samme bur, det letter kontrollen med at de alle kan klare sig med det tørre frø. Når man er sikker på at de tager det tørre frø skal man huske på, at de nu er på vej i den første fældning. Her har de i høj grad brug for det ekstra protein til dannelse af den nye fjerdragt, og kan på ingen måde nøjes med det tørre frø.

Vand:

Skal fuglene have deres drikkevand fra vandhanen, eller skal man gøre noget helt andet? Ét er helt sikkert, fuglene ude i naturen får ikke det rensede og ofte kalkholdige vand som kommer fra vandværket, og som måske også er tilsat andre stoffer, (klor?). Vi har i en perioden, for år tilbage brugt udelukkende regnvand. Vi har til andre formål installeret et regnvandssystem i huset så vi kan opsamle alt regnvand der kommer i tagrenderne. Men vi har droppet det igen p.g.a. risikoen for sygdomssmitte fra de vilde fugle. Desuden er det sikkert heller ikke lovligt at bruge det mere, ihvertfald ikke i de perioder hvor smitten fra fugleinfluenzaen er tilstede.

Der tales i fuglekredse i disse år en del om at bruge "surt" vand til fuglene. Det første jeg hørte til brug af surt vand var et foredrag af en kendt belgisk opdrætter ved navn Paul de Nil. Her fik vi en grundig gennemgang af grundene til at man skal bruge det sure vand. Det vand som vi henter ud af vandhanen har en PH-værdi på 7-8. Den præcise PH-værdi afhænger af hvor man bor i landet. Den kan sansynligvis også variere en del hen over året. Fuglene skulle i.flg. Paul de Nil have drikkevand med en PH-værdi på mellem 6,2-6,5. Han gav selv sine fugle det i 3 dage pr. uge, og kun i 3 dage, for som han sagde, for at andre også kan overtage fuglene. - Et andet råd fra ham var at give syge fugle vand med en PH-værdi på 5 i et par dage.

Efterfølgende har jeg diskuteret det med adskillige andre fuglefolk, og her hørt om nogle der har gjort gode erfaringer med det. F.eks. en som havde en papegøje som ikke var rigtig på toppen. Der var prøvet forskellige ting, men intet hjalp, men da den fik surt vand var den i løbet af 14 dage igen OK.

Som nævnt under SYGDOMME var jeg i denne sommer (2007) hos en tysk dyrlæge som anbefalede at give fuglene "Stilles Wasser". Det er vand som der nede kan købes på flaske og som er uden tilsætningsstoffer. På et spørgsmål om hvilken PH-værdi det havde kunne hun ikke umiddelbart give svar, men efter at hun havde foretaget en måling var svaret at PH-værdien var på 6,5. Altså meget tæt på den PH-værdi som Paul de Nil også anbefalede til fuglene.

Hollænderen Aswin Lemmens skriver i sin bog fra 2005, "De Amerikaanse Sijzen" bl.a. om eddike og surhed: Eddike beskytter imod skimmel og bakterier på en naturlig måde. Surhedsgraden i tarmindholdet bliver sådan, at skimmel og bakterier ikke kan overleve. Og videre skriver han: Æbleeddike holder tarmfloraen sund, hvorved også optagelsen af føden bliver mere optimal, samt et bedre stofskifte. Det er således intet nyt i at surhedsgraden i fuglenes tarm har en sammenhæng med dens almene sundhedstilstand, men måske for os ikke så kendt endnu.

Jeg tilsætter nu æbleeddike til drikkevandet, således at jeg kommer ned på en PH-værdi på mellem 6,2 - 6,5. Der er nu anskaffet en PH tester så værdien kan kontrolleres og holdes på dette niveau. En sådan PH tester med de nødvendige kalibrerings væsker koster en smule mere end et par Kapuziner siskner, så det er ikke den helt store udskrivning for at sikre den rette værdi på PH skalaen.

Som ovenstående skema viser er det ikke store mængder af eddikesyre der skal til for at ændre surhedsgraden. Når vi hører om, at man kommer en "skvies" i vandet, eller 1 spiseske i 1 liter vand, så må det siges at være alt - alt - alt for meget. Men det skal dog her siges, at vi ikke er bekendt med målinger eller undersøgelser der viser os hvor surhedsgraden bør ligge på drikkevand til fugle. Men at gå ud fra at det ligger på den surhedsgrad som regnvand indeholder er sikkert ikke helt forkert. Da fuglene ganske vist først kan drikke regnvandet når det er landet på jorden, og det derved kan få forandret sit pH indhold alt efter underlaget, og noget af deres drikkevand måske også kommer fra kilder under jorden, spiller næppe den store rolle i det sammenhæng. Nu kunne man så måske bruge regnvand til sine fugle? Ja, og det har vi også brugt for flere år siden, men er gået bort fra det p.g.a risikoen for smitte fra de vilde fugles evt. ekskrementer i vandet.

Generelt giver den forøgede surhed på drikkevandet en bedre og mere harmonisk tarmflora, og dermed en bedre fordøjelse og fødeoptagelse. Når der er mere i harmoni i fuglens tarmflora er den ikke så modtagelig for sygdomme, fuglens eget immunsystem fungerer således bedre. Det skulle på sigt give færre syge fugle, og forhåbentlig også fugle som føler sig bedre tilpas. Kunne det så måske betyde en ekstra lille lystig kvidren for ham som prøver på at give dem gode betingelser at leve under, - ja så er det ik´ så ring enda.

Lidt teori om PH skalaen:

Til dem som gerne vil vide lidt om denne specielle pH-skala vil jeg her komme med lidt teori. Det kan måske give lidt forståelse for hvorfor der er langt fra en pH-værdi på 3,9 og til en pH-værdi på 6,2

PH skalaen går fra 0-14, og definerer neutralt vand som 7 på skalaen. - Alt der er under 7 er således surt, og hvad der er over 7 er basisk. - Der kan iøvrigt kun måles pH værdier på væsker.

Hvis vi har en væske med pH-værdien 0 er det en meget stærk syre. Hvis vi vil ændre den til pH-værdi 1 skal vi fortynde den 10 gange. Hvis vi igen vil ændre denne væske med pH-værdi 1 til pH-værdi 2 skal vi igen fortynde "pH-1 væsken" 10 gange. Eller i skemaform:

Artikel af Orlux, Hvad er æggefoder?

Artikel af Orlux, Hvad er tarmflora, og hvordan får man en god tarmflora?

Artikel af Orlux, Chia, et magisk frø.

Produktbeskrivelser: - (Hvad indeholder tingene, og hvorfor bruger vi det).
Ølgær, Lecithin-olie, vitaminer, tarmstabilasator, æggefoder, mineraler og sporelementer, æbleeddike.

Home - til startsiden