H I S T O R I E  +  F R E M T I D
+ O P D R Æ T    G E N E R E L T:


FØRST LIDT HISTORIE OM VORES SISKNER.

Det at vi skulle have fugle som en stor hobby blev først aktuelt i forbindelse med et huskøb i 1980. Her var der en voliere, og med i købet var der nogle undulater og et par kanariefugle. Connie var i begyndelsen ikke så begejstret for tanken om fugle, men det har heldigvis ændret sig siden. Ret hurtigt stod det fast, at det var kanarierne der havde vores interesse, og specielt de røde var jo meget flotte. I den forbindelse var det nødvendigt med noget rødt farvestof, og vi kom derfor i forbindelse med en kanariemand i Odense. Og hvad sad der i en af hans bure? En lille rød fugl med sort hoved og sorte vinger. Det var en Kapuziner sisken han. - På vejen hjem var vi enige om, at sådan nogle måtte vi have. Der var på det tidspunkt en håndfuld af opdrættere her i Danmark der havde dem, men der blev næsten ingen opdrættet af dem. I Haderslev fandt vi dog 2 hanner som vi købte, men hermed kommer man ikke langt. Så hunnerne blev, efter en papirkrig, hentet langt nede i Tyskland, turen var på over 1500 Km. Så omsider i foråret 1982 lykkedes det at få gang i 2 par. Det blev til 7 unger det første år. De var med på vores lokale udstilling i Silkeborg, og dommeren, Mogens Stig Andersen, bedømte dem til at være udstillingens bedste nummer i tropefugle!

Eget foto: 2,0 Kapuziner sisken

Disse fugle har deres røde farve uden brug af farvefoder, men er fodret udelukkende med naturfoder, spirulina og andet godt.

Det er bestemt ikke nemt at "undgå" dem i et fuglehold af småfugle!

Vi har i de første år også haft nogle af de afrikanske sisken arter, heriblandt Alariofinken, som vi havde opdræt af i 1986. Men det var de amerikanske som blev vores foretrukne. Gennem årene har vi haft opdræt af 12 forskellige arter, inklusive underarter. Det er ikke dem alle som er forblevet i vort fuglehold. Vi har i øjeblikket: Kapuziner, Gulbuget og Yarrell. Desuden holder vi Mexico sisken, selv om den har voldt os meget store problemer. Det var den første der kom i vort fugelhold efter Kapuzineren, og en utrolig dejlig fugl, men som sagt svær at have med at gøre.

Mexico sisken fik vi første gang i 1984 fra vores meget gode ven i Holland, Hans Haans. Efter ca. et år mistede vi desværre hannen. Det var på daværende tidspunkt helt umuligt at skaffe en erstatning. Vi fik imidlertid kontakt til en ældre hollænder, nu afdøde Hr. Cremers, i Venlo. Han havde et par par og en overskydende han. Aftalen blev derfor at han skulle have vores hun ned og forsøge at få unger i næste sæson. Følgende sommer kørte vi spændte på ferie hos Hans Haans, og skulle selvfølgelig også ind til Hr. Cremers. Der var kommet unger, men ikke med vores hun, så lidt skuffede var vi naturligvis. Og Hans Haans havde på forhånd sagt, at Hr. Cremers aldrig afgav fugle fra sin bestand. Efter nogen snak og kaffe skulle vi naturligvis i fuglehuset. Og der sad vores hun så. Men med én fugl kommer man jo ikke langt, og spørge om køb var naturligvis svært når vi kendte hans indstilling til det. Men snart lød det fra Hr. Cremers. – Ja, jeg havde jo tænkt mig, at I skal have en af hanungerne med hjem sammen med jeres hun!!!! Det var utroligt dejligt igen at have et par. På forespørgsel om pris! ”Som I måske ved, så sælger jeg aldrig fugle” - - - Det er en af den slags oplevelser vi aldrig glemmer. Et par år senere blev vi kontaktet af hr. Cremers der spurgte om vi kunne bytte med hans Mexico siskner og nogle Kapuziner siskner. Det kunne vi naturligvis. Og det var med den stamme vi fik opdræt af dem i 1988


1,1 Mexikansk sisken m. 3 netop udfløjne unger. (Carduelis Psaltria Psaltria). Det er en af de lidt mere drilagtige siskner, lidt tålmodighed og held skader bestemt ikke her.

De amerikanske siskner hører til slægten Carduelis, hvortil også hører vor hjemlige Stillits - (Carduelis Carduelis), og i samme "slægts-gren" finder vi bl.a også grønsisken, gulirisk, dompap m.v. Endvidere går slægtskabet også over til de afrikanske Serinus-arter.

Det bør her nævnes at når vi taler om slægten Carduelis er det den "nyere betegnelse". - I meget af litteraturen står de opført under slægtsnavnet Spinus. Hvis du læser opdrætsberetningerne her på denne hjemmeside vil du også se den opført under det latinske navn Spinus. Men det er den gamle betegnelse, den nye som nu er gældende er som sagt CARDUELIS.

Det skal her siges, at vi siden de 2 Kapuziner hunner, har kørt rigtig mange Km for at tale med andre ligesindede om siskner, ikke kun i Tyskland, men også i Holland og Belgien. Og i noget over 10 år også mange ture til Schweiz. Det har givet os mange meget gode venner, og som vi ikke ville have undværet. Vi er medlem af ICC, Internationaler Cardueliden Club, en forening hvor det er Carduelis slægten som medlemmerne hovedsageligt holder. Det var planlagt at ICC udstillingen i 2006 skulle have været afholdt i Danmark, nærmere bestemt i Silkeborg, som en gæsteudstilling i forbindelse med deres udstilling. Men det måtte desværre aflyses p.g.a. fugleinfluenzaen. Vi håber at kunne vende tilbage hertil på et senere tidspunkt.

 

GENERELT  OM  OPDRÆT  AF  SISKNER  -  OG  OM  FREMTIDEN:

Siskner som forældrefugle:

Heldigvis er langt de fleste siskner udmærkede som forældre. De passer selv deres unger eksemplarisk. Hvis der er problemer er det som regl fordi vi som opdrættere ikke har været i stand til at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. Giver vi f.eks. for lidt vitaminer er æggene måske ubefrugtede. Giver vi for meget er risikoen at hannen jager hunnen for kraftigt, eller måske tømmer reden med både æg og unger. Men hvis vi ellers magter opgaven, ikke bare med vitaminerne, men også med alt det andet, er det muligt at få dem til at yngle uden der er risiko for at arterne ikke overlever i vore fuglehold.


Ammefugle:

Ammefugle er fugle, som overtager de rigtige forældres opgave, altså fungerer som ammer for ungerne. Det var tidligere meget brugt i forbindelse med opfostring af gouldsamadiner. Her var det meget almindeligt, at de biologiske forældre kun blev brugt som "æglæggere", og mågefinker overtog herefter det videre arbejde. De unger, der kom ud af det, var selvfølgelig præget af deres pap-forældre. Bl.a. var deres lyde meget lig de lyde, som kom fra mågefinker. Men var det så bare den eneste prægning, de blev udsat for, kunne man måske leve med det. - Vi fik for mange år siden et sådant par "måge-goulds" fra en hollandsk fugleven. Vi havde dem i flere år. De byggede indtil flere reder, og der kom æg, men så blev det heller ikke til mere. De fik aldrig ruget bare én eneste unge ud. Når det gælder ammefugle lyder argumentet altid: "Det er/var for at sikre arten". OK. Hvis det så bare blev ved det, altså hvor der kun er ganske få eksemplarer i fangenskab, ja så har det selvfølgelig sin berettigelse, og når der siges ganske få eksemplarer så menes ganske få eksemplarer i hele EU ved fugleholdere.

Skal man bruge ammefugle til siskner, er det ikke mågefinker, men kanariefugle der vil kunne bruges. Men når vi taler om siskner, så er der på nuværende tidspunkt ingen arter af siskner i Danmark, som kun findes i ganske få eksemplarer. - Har man et par sjældne siskner, som ikke vil ruge eller made ungerne, kunne løsningen være, at bruge et par andre siskner til opmadning. Altså fugle som står de unger, der skal opmades meget nært rent slægtsmæssigt. Man kunne f.eks. bruge Kapuziner som ammefugle. Det ville begrænse den fejlprægning, som ellers vil finde sted. Vi har ikke brugt ammefugle, men kunne fremover blive nødsaget til at lade siskner være ammefugle for de truede siskenarter.

Eget foto: 1,1 Gulbuget sisken.
Carduelis Xanthogaster.

Det er også blevet en af favoritterne i vort fuglehold. Den har tendens til at blive for kraftig, så pas på med fodringen, brug mager frø udenfor yngletiden. Du kan se hvordan vi fodrer den under fanebladet GULBUG.

Fremtiden:

Da der nu ikke kommer flere importer er det tvingende nødvendigt, at vi får unger af de arter som vi allerede har, hvis de skal overleve i vores fuglehold.- Men samtidig går opgaven også på, at holde de arter som vi allerede har helt artsrene. Eksempelvis er Kapuziner Sisken for en dels vedkommende desværre ikke artsrene. (Se evt. beretning på denne Site, under KAPUZIN, beretning af Jörg Nitschky-Germann). Når det gælder Magellan sisken er der næppe kun meget få tilbage i hele Europa som kan henføres til én af de 11 underarter, men er stort set alle en god gang "misk-mask". (Se evt. billeder af Magellan underarterne under MAGELLAN, Underarter af Martin Hagemann).

På ICC´s generalforsamling i efteråret 2007 blev det bestemt at foreningen skal anbefale at der gives en stamtavle med når fugle skifter ejer. Det skulle gerne være med til i fremtiden at undgå indkrydsninger af andre arter. For de som arbejder med mutationer vil det også være en fordel at kunne se flere generationer tilbage. Alt taget i betragtning en fordel for alle i det seriøse fuglehold.