Å  R  E  T  S      G  A  N  G:


ÅRETS - GANG:   I  ET  FUGLEHOLD  MED  SISKNER:

Hvileperiode:

De amerikanske siskner er måske ikke helt så krigeriske overfor hinanden som de afrikanske, hvor det ofte kan være svært at holde flere hanner i samme voliere. Vi holder dem udenfor yngletiden altid opdelt hunner og hanner for sig. Det giver meget mere ro, hvis ikke hannerne hele tiden skal kurtisere hunnerne og forsøge at jage konkurrenter væk. Man skal dog være meget opmærksom på hannerne i slutningen af fældeperioden. For at få en pæn fjerdragt er det nødvendigt at give tilstrækkeligt af både proteiner (æggefoder/blødfoder) og vitaminer. Men her skal man passe på at få det nedtrappet i tide, ellers kan det nemt komme til for voldomme stridigheder. Hvis det sker for ofte kan den indbyrdes kamp let føre til at en enkelt, eller flere, bukker under i stres m.v. Som nævnt nedtrappes proteiner og vitaminer så fuglene får mulighed for en rolig hvileperiode inden den næste periode med kurtisering, parring og yngel sætter ind. En god regel er, at der altid skal være mindst 3 fugle i hver bur/voliere, det betyder at det ikke hele dagen er de samme 2 hanner der strides. Selvfølgelig skal der også være det fornødne plads til rådighed. Sæt ofte nye grene ind til fuglene. Det kan være birk- og grangrene, men også stængler med frø af f.eks. grå bynke, natlys m.v. kan være med til at tage de værste stridigheder. Vore fugle holdes i hvileperioden på den temperatur som naturen giver, ca. 18-20° i fuglehuset, og de fleste har mulighed for selv at flyve ud i de udvendige volierer, og her er temperaturen i efteråret ca. 10° om natten og 15-??° om dagen. Alle fuglene sidder i fuglehuset om natten, men går selv om temperaturen går ned på frysepunktet alle ud om morgenen. Lyset i fuglehuset er (11)-12 timer. Alt afhængig af vejrliget tages fuglene vedvarende ind senest i løbet af november. I hvileperioden er det de mærker "vinteren" bl.a. kortere dagslængde, lavere temperaturer og mindre protein indhold i deres foder. Dog uden at det sidste punkt skal tage overhånd, de skal stadig have lidt blødfoder 2-3 gange om ugen, men i noget mindre og rationerede mængder.

 

Yngleperiode:

Efterhånden stiger alle parametrene igen, dagslængden stiger med max. ½ time pr. uge, så lystimerne efterhånden udgør ca. 16 timer. Der er opdrættere der starter hannerne 2-3 uger før hunnerne. Det er nemlig ofte et problem, at der i første kuld er mange ubefrugtede æg, og det menes at være hannerne der ikke er langt nok fremme i deres ynglestemning. Samtidig med at lyset sættes op gives blødfoder nu oftere indtil det når op på hver dag, og i en større mængde. Her skal man være opmærksom på ikke bare at fede fuglene op, men at fodermængden afpasses med fuglenes aktivitetsniveau. Der hører også ekstra vitaminer til, og hvis du bruger Orlux produkterne skal du den sidste måned før det første æg kommer bruge vitaminet Ferti-Vit. (Se hvordan og hvor ofte under VITAMINER + skemaet).

Fuglene sættes sammen ca. 1-2 uger før der indsættes reder, og hvis du har få fugle er det absolut bedst at lade fuglene selv vælge deres partner. Du sætter én han sammen med 2-3 hunner, og efter få dage ser du tydeligt, hvis fuglene ellers er i stemning, hvem hannen følger og mader mest. Det er praktisk at ringmærke alle fugle med forskellige celloluid ringe. Men ellers sætter man dem blot sammen således at de ikke er for nært beslægtede. Det en god regel at sætte parrene således sammen at man kan avle videre på deres afkom, eller evt. at kunne afhænde dem som ubeslægtede par. Når fuglene herefter går sammen vil man ved et godt ynglepar se at hunnen bliver jaget af hannen rundt i buret. Hvis det ikke sker, eller endnu være, hun jager ham, så kan man glemme alt om små sisken unger. Denne jagt hører med til ritualet hos sisknerne, og ender ofte med en parring. Burene er kassebure, ca. L: 85 cm x D: 60 cm x H: 45 cm, og med plads til et mellemgitter.

Efter de 1-2 uger er gået er det tid at indsætte reden. Den anbringes helt øverst på gitteret, og er for vores vedkommende en "kaiser-rede". Helt fremme og øverst i buret er anbragt et lysstofrør, der afskærmes over reden for det direkte lys, på en sådan måde at der ved redeåbningen er mellem 500-600 Lux i lysstyrke. Sisknerne vil gerne have meget lys. Nogle avlere anbringer reden på den udvendige side af gitteret med åbningen ind i buret gennem et hul/låge i gitteret. I reden anbringes en kokusindsats, så hunnen har noget at starte i. Af redemateriale anvendes udelukkende plantefibre. Se under de enkelte arter hvilke materialer og farver de enkelte arter gerne bruger. Hvis de ikke rigtig vil igang kan man forsøge med korte, ca. 5 cm, kviste af tørre grangrene, uden nåle på. Nogle få stykker heraf i buret kan måske hjælpe dem igang. Vi sætter kun én rede ind, ellers vil de gerne bære materialerne fra den ene rede til den anden.

Herover ser du den samlede redeindsats. Den forhindrer at fuglene i deres iver smider kokos indlæget ud af reden

Øverst tv ses den tomme rede m. diverse hjælpemidler til at fastholde redeindsatsen. Hvis den ikke sidder fast bliver den meget ofte smidt ud.

Til venstre herfor ser du den samlede rede som tilbydes til sisknerne. Den anbringes helt i toppen af forsidegitteret, med åbningen på tværs i buret. Der sættes i stykke pap fast i forgitteret for at skærme mod nysgerrige menneskeøjne. - Over reden anbringes ligeledes et stykke pap for at skærme mod lyset fra lysstofrøret. Hvis du har mulighed for at målet lysstyrken skal den være ca. 5-600 Lux ved redeindgangen.

Kokosindsatsen købes, resten er "egenproduktion"

Hvis fuglene er klar varer det kun få dage før reden er klar. Hunnen bliver synlig tyk under bugen, og det første æg kan forventes. - Men det sker også at hun lægger æg uden at reden er klar. Det er ofte fordi hun er for urolig. Man kan forsøge at skifte ægget ud med et PVC æg, og så lave lidt krans, men også KUN som en krans. Hvis du laver en hel rede vil hun ofte fjerne det hele igen, og næste dag har du igen et æg på bunden af kokusskålen. Efter det 2. æg er lagt vil hun normalt gå på reden denne aften, men det kan dog de første par dage være lidt fra og til med rugningen, og dog ende med unger. Husk at ændre vitaminerne til Omni-Vit. (Se hvordan og hvor ofte under VITAMINER + skemaet).

Vi fjerner normalt de første 4 æg, og erstatter dem med narre æg, som så byttes ud om aftenen på 4. dagen. Det giver som regel 4 unger der klækker indenfor for ganske få timer, og er så alle lige store og kan kæmpe på lige vilkår når der fodres. Normalt er kuldet på 4 æg, men der kan dog være 5 æg i det samme kuld.

Når det første æg er lagt får fuglene udelukkende tørt frø og lidt grønt. Det er for at forhindre at hannen bliver for ivrig og tømmer reden for både æg og evt. unger. Der ruges i ca. 12-13 dage, og 2 dage før ungerne klækker gives igen blødfoder. Husk at sætte mælkebøttehovederne ind på dette tidspunkt, så de kender dem når ungerne er der. I de ca. 10 dage som fuglene ikke får blødfoder får de heller ikke vitaminer. Vitaminerne startes der med igen når ungerne er ca. 4-5 dage, og hvor den største risiko for at hannen smider dem ud er overstået. Hvis hannen er for ivrig, eller har smidt et æg ud, er der kun én vej hvis du vil rede resten. Hannen adskilles fra hunnen med et gitter så hun kan se ham. Hvis du ikke har dine bure indrettet til det kan du forsøge at fjerne ham helt, men det er ikke altid at hunnen accepterer det og forlader så reden.

Når ungerne er kommet, skal du hver gang du kommer ind i fuglehuset holde øje med om der skulle ligge unger på bunden, ofte umiddelbaet neden for reden! Der sker nemt det at ungerne følger med ud hvis hunnen er lidt urolig og flyver hurtigt ud. Selv om de er kolde og livløse skal du ikke bare smide dem væk, men tage dem op i hånden og varme dem, pust varm luft ned over ungen, og se, efter kort tid begynder den igen at røre på sig og kan puttes tilbage i reden. Hvis du vænner dine fugle til at du omgåes dem og reden, fra den dag af hvor de begynder at bygge, er det ikke noget problem at tage reden ud til kontrol og senere ringmærkning. Du kan læse om fodring af ungerne, om at lære ungerne at tage føden selv, og om fravænning, under FODER-VAND - Foder til redeunger og ungfugle.

Temperaturen er nu ca. 20-22° i fuglehuset, og fugtigheden er helst over 50% og bedst på 60% relativ fugtighed. Hvis den bliver for lav, under 50%, kan man dog et par dage før ungerne klækker sprøjte æggene over i reden med en blomsterforstøver. Der sker ikke noget ved at give reden med æggene i en god gang vand, hunnen går tilbage selv om den er noget våd. Men du skal vente til et par dage før klækningen med at gøre det, idet æggeskallene bliver svagere / mere porøse herved. Men på dette tidspunkt er det selvfølgelig også meningen, så har ungerne lettere ved at bryde skallen.

Reden anbringes direkte på forgitteret, med redeindgang på tværs i buret. Bemærk papstykket under lysstofrøret for at skærme redehullet. I forgitteret fastgøres ligeledes et papstykke foran reden for at skærme ud mod rummet. Bemærk muligheden for at indskyde gitter midt i buret, hvis hannen er for ivrig. - Se styreskinnen i bund og top, umiddelbart over "7"-tallet. Du kan også fornemme forgitterets montering v. hjælp af de 4 stænger op + ned i forrammen.

I den tid hvor fuglene går i kasseburene kan man sætte lidt grene ind til dem ved hjælp af en "cellesten" på bunden af buret (mursten med huller i). Det kan bl.a. være fra birk og gran, men også grene fra frugttræer er meget velkomne, især hvis de har stået i fuglehuset et par dage i vand, og knopperne er begyndt at spire frem. Det giver også lidt tidsfordriv til hannen i ventetiden på ungerne, så han ikke finder på unoder.

 

Fældetid:

Når yngletiden er overstået adskilles fuglene igen, hanner og hunner sættes for sig. Fodermæssigt er der ikke den store forskel på yngleperioden. Men de får ikke længere de værdsatte mælkebøttehoveder, resten skal gemmes til næste år. De får tørt frø og deres blødfoder, beskrevet under FODER-VAND. Omkring 1. juni får de igen lov at komme ud i de udvendige volierer. Her er der anbragt større grene af birk og gran, som de bruger meget tid på at pille i. Når det er muligt hentes der stængler med frøstande på, beskrevet under NATURFODER. Vitaminer ændres nu til Muta-Vit. (Se hvordan og hvor ofte under VITAMINER + skemaet).

 

Månedskalender:

For at kunne se tilbage på hvad vi præcis har gjort, og hvornår, har vi udarbejdet en månedskalender. Her på skrives ændringer i dagslys timer, der afkrydses hvilke slags af vitaminer, evt. forebyggende medicin, tarmregulator, aminosyrer, druesukker, Calci-Lux, hvilken slags af te de får, og endelig er der plads til "Andet", d.v.s andre ting som ikke er skematiseret. Hvis du gerne vil bruge systemet er du velkommen til at sende en mail, så kan du få skemaet sendt som en Excel-fil.