SKÆG SISKEN  -  Carduelis Barbatus

Af Jörg Nitschky-Germann, Büttelborn, Tyskland.

Skægsiskenen forekommer i det mellemste og sydligste del af Sydamerika, og lever her under lignende betinelser som vi har her på vores breddegrader. Derfor kan den problemfrit holdes i udendørs volierer hele året. Hvis de holdes enkeltvis i kassebure må disse ikke være mindre end 1,50 i længde x 0,60 x 0,60 mtr. således at disse livlige fugle har et minimum af  flyveplads.

Foder:
Alle mine siskner får det samme foder, Blattner Zeisi 1A uden perilla, desuden får de et tilskud af en blanding bestående af: gran-, fyr- og lærkefrø, og som gerne tages af alle siskner. I den sidste tid har jeg også prøvet at fodre med ”Foniopaddy”, det er en afrikansk græsfrø, som skulle kunne forhindre coccidierne i at komme i udbrud, men det kan jeg på nuværende tidspunkt ikke bedømme. Nu i denne vinter fodrer jeg desuden med en stillits/irisk blanding ligeledes fra Blattner. Ved opdræt får alle mine siskner spiret negerfrø og noget æggefoder. Alt afhængig af årstid giver jeg de for hånden værende vilde frøstande. Dyrisk foder (bladlus m.v.) er ikke nødvendigt, men de vil gerne tage det.   

Generelt:
Som ovenfor kort nævnt er skægsiskner ret livlige fugle, som kræver tilstrækkelig plads til at kunne bevæge sig. Mine skægsiskner opholder sig i en lille havevoliere med målene 4,00 x 2,20 x 1,20 mtr. Der er indsat fyrgrene i volieren. Foder og vand er sat op i højden. I øjeblikket går de sammen med Sortbrystet sisken og Gransisken. Det kan oplyses at skægsisknerne er ret fordragelige, og selv ved foderskålen er der ingen stridigheder.

Opdræt:
Skægsiskner begynder selv i den udendørs voliere ret tidligt med at yngle. I slutningen af december har jeg oplevet at hannerne har begyndt at drive. Fra forskellig side er det mig bekendt at Skægsiskner har ynglet i slutningen af januar, og har fået unger med succes. Hos mig begynder de fra midt og til sidst i marts. Jeg har derfor i det mindste en lille chance for at skaffe det første grønt (fuglegræs), når ungerne er klækket. Generelt er skægsisknerne gode ynglefugle, og som gennemfører fire kuld, hvis de ikke bremses. Dette skete således i 1990 hvor et par fik 16 unger i fire kuld. Rede bygning blev udelukkende udført af hunnen. Hannen udsøgte redens placering. De tager alle kunstige redeunderlag, men bygger også frit. Til rede bygning anvender hunnen alt hvad der egner sig, fyrnåle, tørre plantedele (stængel af fuglegræs), hår, fjer, kokostrevler og scharpi. Kuldet består af 4-6 æg, rugetiden varer 13-14 dage. Ungerne er i reden i 15-16 dage, har ungerne først forladt reden vender de normalt ikke tilbage hertil. De bliver i nogen tid fodret af begge forældre, så snart hunnen igen begynder på et nyt kuld, er det hannen som tager hovedparten af arbejdet med at fodre ungerne færdigt. I en alder af ca. 30 dage kan ungerne betragtes som selvstændige, og skal så skilles fra forældrene for ikke at forstyrre det næste kuld.

Dansk oversættelse: Poul Erik R. Nielsen

TILBAGE

Home - Til startside