Martin Hagemann: Kendskab til Magellansisken fra Rio Paraná, og dens underarter fra Sydamerika fik jeg ved at holde og opdrætte fuglene i 50erne, da jeg tilbragte mine unge år i Brasilien

Ved i en periode på over 45 år at have holdt og opdrættet Magellansisken og dens underarter, har jeg imidlertid tilegnet mig kendskab til at kunne skelne underarterne fra hinanden. Der findes arter som ser ens ud og er næsten identiske, man kan efter længere tids kendskab adskille arterne og underarterne ved hjælp af størrelsen, vingebånd og fjer. Jeg har i mange år købt fugle fra bestemte områder, således at jeg kan skelne Magellansisken underarterne fra hinanden, og har i årevis taget billeder af Magellansisken og samlet dem, så jeg med tiden er blevet i stand til at skelne næsten alle fjertegninger.
Der findes lyse og mørke fugle som er almindeligt kendt (A og B). De små fjer varierer i gul, grøn, grå og brun. Hertil kommer endvidere de såkaldte overgangsformer, idet Magellansisknen i bestemte områder kommer i kontakt med andre underarter og der finder derfor parringer sted indbyrdes mellem arterne.
Jeg har haft Magellansiskner i min bestand, vildfangede fugle, hvor vingebåndene på den ene side f.eks. var Magellanicus Santa Crussis og den anden side var en anden underart, og de mindre fjer kunne man ikke bestemme om de hørte til den ene eller anden underart.

Martin Hagemann

Dansk oversættelse: Poul Erik R. Nielsen

Home - Til startside