Billeder og grafik er med tilladelse bragt fra bogen "Handbuch der Cardueliden" - Band 1 af Massoth-Claßen


Sortbrystet sisken:
- Carduelis Notatus, (Opdrættet i 2000, DFO)

Generelt:

Forekommer i 3 underarter: Carduelis Notatus, Carduelis Forreri og Carduelis Oleaceus.
15-06-2009: Sidste nyt i.flg. Frau Stefanie Rick, yderligere underarter, se tavle nedenfor.

Sortbrystet sisken er en af de få siskner hvor hunnen også har sort hoved. Hvis man ser den alene vil den være nem at forveksle med en Magellan han. Der er dog mellem han og hun forholdsvis nemt at skelne, idet hannen som regel har en noget dybere brystplet. Hunnen er også generelt mattere i alle farverne. Hos flere af de amerikanske siskner, har de specielt i yngletidenden, en tendens til at rejse fjerene på oversiden af hovedet. Dette ses meget ofte på den Sortbrystede sisken.
Vores opdræt fandt sted i kassebur, længde 85 cm x dybde 60 cm x højde 45 cm. Heri var de lidt urolige, og da de blev sat i et noget større bur virkede de næsten for passive. Vi havde 2 par. Kun det ene par kom i stemning, og fik i 2 kuld, med 2 unger hver gang.
Den er forholdsvis almindelig i Tyskland, så hvis man har ønsker om at prøve denne sisken er det muligt at få fat på den. Der er flere af medlemmerne i ICC der holder og opdrætter den regelmæssigt.

Foder:
Grundblanding, Zeisig 1 fra Blattner.
 
Yngel:
Sortbrystet bruger gerne en Kaiserrede, med kokus indlæg. Af redemateriale tager de gerne de lidt mørkere som det grove redemateriale og laver så en afslutning med de lidt lysere.
Vi anvender den ”normale” kokus, og materialer af fabrikat ”Sisal Fibre”. Af dette anvendes 3 forskellige typer nemlig: ”Jute”, ”Cocco – Sisal – Juta – Cotone” og ”Cotone”. (Den sidste er hvid rå bomuld).
Kønsforskelle på ungfugle er ikke synligt, se ovenstående. – (Det kan dog måske ses på mørkere vingeslagfjer hvis de fodres med Spirulina).

(Se også afsnittet om generelle forhold for siskner).

0,2 Sortbrystet Sisken
Foto: © Jörg Nitschky-Germann
2,2 Sortbrystet Sisken
Foto: © Jörg Nitschky-Germann


Herover vises tavle med 5 underarter af Sortbrystet Sisken,
malet af © Fr. Stefanie Rick.

Se flere flotte sisken billeder malet af Fr. Stefanie Rick på dette

LINK

Home - Til startside