Skæg sisken: - Carduelis Barbatus, (Opdrættet i 1985, LFO)
Generelt:
Forekommer ikke i underarter.
Skægsisken er en dejlig rolig og tillidsfuld fugl. Den tilpasser sig nemt til volieren, og yngler fint i et kassebur. Der er tydelige kønsforskelle, så det er ikke svært at sikre sig at man nu også har et par. Den er på størrelse med Magellan sisken, (den ”danske” Magellan-variant), men noget kraftigere, eller om man vil på størrelse med Sortsisken. Man skal dog skal man passe på ikke at forveksle den med vor hjemlige Grønsisken, idet den ligner denne en del. Vi har haft yngel af den i voliere, og det forløb uden de store problemer. Når den holdes i voliere er det en fortræffelig sanger, idet den synger sin kønne sang dagen lang.
Den findes formentlig ikke i Danmark i øjeblikket, men ses dog ikke så sjældent i Tyskland. Er normalt altid repræsenteret på den årlige ICC udstilling.
International Cardueliden Club, afholder hvert år i oktober udstilling/skue et sted i Tyskland. Denne udstilling var i øvrigt i 2006 planlagt at skulle have fundet sted her i Danmark, (Silkeborg), men måtte desværre aflyses på grund af fjerkræ influensaen.
Foder:
Grundblanding, Zeisig 1 fra Blattner. Hvis den holdes i kassebur skal man være meget opmærksom på fedme. Vi anbefaler derfor at der tilsættes 50% Zeisig Diät fra Blattner.
Yngel:
Skægsisken bruger gerne en Kaiserrede, med kokus indlæg. Af redemateriale tager de gerne de lidt mørkere som det grove redemateriale og laver så en afslutning med de lidt lysere.
Vi anvender den ”normale” kokus, og materialer af fabrikat ”Sisal Fibre”. Af dette anvendes 3 forskellige typer nemlig: ”Jute”, ”Cocco – Sisal – Juta – Cotone” og ”Cotone”. (Den sidste er hvid rå bomuld).
Kønsforskelle på ungfugle er ikke synligt. – (Det kan dog måske ses på mørkere vingeslagfjer hvis de fodres med Spirulina).
(Se også afsnittet om generelle forhold for siskner).
Opdræts artikel: Jörg Nitschky-Germann, Büttelborn, Tyskland.
Home - Til startside |