Billeder og grafik er med tilladelse bragt fra bogen "Handbuch der Cardueliden" - Band 1 af Massoth-Claßen.

Gransisken:
Øverst er 1,0
Nederst er 0,1


Gran sisken:
- Carduelis Pinus, (Opdrættet i 1988, DFO)

Generelt:

Forekommer i 3 underarter: Carduelis Pinus, Carduelis Perplexus og Carduelis Macropterus.

Gransisken er en dejlig rolig fugl. Den tilpasser sig nemt til volieren, og yngler fint i et kassebur. Det svære ved den er at få et rigtigt par. Der er mange teorier om farveforskelle, men de holder efter vore erfaringer desværre ikke. I en årrække var det en fast beboer her hos os, vi opdrættede i nogle år ca. 25 stk. om året. Et år skulle bestanden tillægges et nyt par så vi udtog den fugl med de mørkeste streger og det mest gule i vinger og hale. Det burde være en sikker han. Og med de modsatte tegn udtog vi også en ”sikker” hun. Næste år blev parret sat sammen, og de fik da også unger. Men han og hun forholdt sig modsat af det vi troede. Vi fik de første gransiskner i 1983, men fik først yngel i 1988. I sommerferien 1987 besøgte vi Matthias Blattner i Sydtyskland, og her fik vi en sikker han. Den havde hele tiden sunget meget hos ham. På samme ferie kom vi også til vores gode venner i Holland. Og her fra fik vi en sikker hun med hjem. Så endelig i foråret 1988 kom der gang i parret, 7 unger på pind. Men siges skal det, at den sikre han fra Tyskland havde lagt alle æggene, og fuglen fra Holland havde befrugtet dem!!!
Hannen synger en del i yngletiden, men ellers er det meget svært at se forskel på kønnene. Hvis der går flere gransiskner i samme voliere mader de ofte hinanden, uden hensyn til køn. Efterhånden er der ikke mange tilbage i EU, så det er en af de arter som vi skal være på vagt for at beholde her.

Foder:
Grundblanding, Zeisig 1 fra Blattner. Hvis den holdes i kassebur skal man være meget opmærksom på fedme. Vi anbefaler derfor at der tilsættes 50% Zeisig Diät fra Blattner.

Yngel:
Gransisken bruger gerne en Kaiserrede, med kokus indlæg. Af redemateriale tager de gerne de lidt mørkere som det grove redemateriale og laver så en afslutning med de lidt lysere.
Vi anvender den ”normale” kokus, og materialer af fabrikat ”Sisal Fibre”. Af dette anvendes 3 forskellige typer nemlig: ”Jute”, ”Cocco – Sisal – Juta – Cotone” og ”Cotone”. (Den sidste er hvid rå bomuld).
Kønsforskelle på ungfugle er ikke synligt, se ovenstående. – (Om det evt. kan ses mørkere vingeslagfjer, hvis de fodres med Spirulina, har vi ingen erfaring med).

(Se også afsnittet om generelle forhold for siskner).

Erfarings artikel: Jörg Nitschky-Germann, Büttelborn, Tyskland.

Billedet er malet af:
© HERMANN HEINZEL

Gran Sisken, Carduelis Spinus
Den afbillede fugl er 1,0

1,0 - 2 stk = 105-110 mm
0,1 - 1 stk = 105 mm

1,0 = 11-12 gram
0,1 = 11 gram

Dato: December 1887

Findested: Williamsfort, USA

 

Home - Til startside